KjøbenhavnsSkomagerlav

25 / 192

14 I Katolicismens Tid.
skulde traktere med 4 Tdr. 01 , Skinke, to ferske Retter,
Steg, Smør, O st og Brød. O g det var ikke nok med
dette ene Gilde. Inden Aarsdagen efter skulde han give
endnu en »Kost« af væsentlig samme Beskaffenhed.
Herefter var det ikke saa lige at løbe til at blive Sko­
magermester i Kjøbenhavn. De Eneste, det lettedes noget
for, vare Mestersonner, der ønskede at blive Mestere, samt
de Svende, der ægtede en Mesterdatter. Den Svend, der
ægtede en Mesterenke, kom man derimod ikke imøde; en
Enke havde i det Hele kun Ret til som saadan at drive sin
afdøde Mands Virksomhed i tre Aar.
Store vare Datidens Skomagervirksomheder ikke. Havde
en Mester tre Svende, var han pligtig til at afgive een,
hvis en af hans Lavsbrødre, ligegyldig 0111 han var fattig
eller rig, behøvede ham. Broderskabet betød i det Hele
noget. Kjøbte Oldermanden Beg eller Hamp, kunde Brø­
drene faa Del deri, den ene Broder maatte ikke øve For-
kjøb overfor den anden og heller ikke lokke hans Svende
fra ham. Den »rette« Skobod, fra hvilken de maatte fal-
byde deres Varer foruden fra deres egetVindue, var sik­
kert et Samlingssted for dem, og saa havde de jo desuden
deres Sammenkomster i Lavet eller Gildet, hvor de mødte
med Hustruer og Døtre. Der var ikke alene Gildebrødre,
men Gildesøstre i Lavet, og Søstrene skulde saa godt som
Brødrene give en, dog væsentlig mindre Igangskost. Man
holdt i det hele af Sammenkomster, ved hvilkeØlkanden
gik rundt. Selv en saa ringe Ting, som at enMesteran­
tog en Dreng, fejredes med en »Kost«, hvor der ikke for­
dredes mindre end to Tønder 01 foruden Kjødretter samt
Smor, Ost og Brød. O g ved disse Gilder, hvor Medlem­
merne sad efter deres Alder i Lavet, skulde det gaa frede­
ligt til. Under en Tønde 01 som Bøde maatte Ingen have
Vaaben hos sig, brugte Nogen et Skjældsord, var Bøden
en halv Tønde 01, o. s. v.