27 / 192
1 6
I Katolicismens Tid.
mand« forekommer ogsaa i Skomagerlavene i Odense og
Aalborg ligesom i et Par andre samtidige Lav.
Forøvrigt var Skomagerlavet i Kjøbenhavn næppe nu
saa fremtrædende, som vi tidligere have set det. Udvik
lingen havde bragt andre Haandværk frem, og i en Liste
over Byens vaabenføre Mandskab fra omtrent 1510 træfle
vi kun 11 Skomagere, medens den nævner 20 Bryggere,
20 Tømrere, 16 Skrædere, 11 Smede, 10 Bagere o. s. v . ;
de 11 Skomagere havde tilmed kun 16 Svende, 3 arbej
dede alene, 2 med hver een Svend, 4 med hver to og kun
2 med hver tre Svende.
O g saa er det et Sporgsmaal,
om der var virkelig Ro i Datidens Lavsforhold. 1507 vare
alle Landets Skomagerlav bievne hævede, fordi de tog for
hoje Priser, 1526 hæver Frederik I ikke alene Landets
Skomagerlav men alle Landets Lav, væsentlig maaske af
samme Grund.
Da Lavene have vakt Tvedragt og U ly
dighed blandt Almuen, hæver Kongen dem alle, intet Lav
maa bestaa, hvad enten det er »et Skrædergilde, et Smede
gilde eller noget andet Gilde eller Lav«, deres Medlemmer
maa kun være »i Gilde og Lav med Borgemestere og
Raad«, der hvert Aar ved St. Valborgsdag (den 1. Maj)
skal bestemme, hvor dyrt de maa sælge deres Tilvirkning,
og Enhver, der vil drive et Flaandværk i en By, skal kun
betale en rhinsk Gylden til denne og ikke besværes med
at gjore nogen Kost, dog skulle Haandværkerne i Byen
»forfare«, om han er god for sit Haandværk, det vil sige,
om han kan det.
Hermed skulde altsaa alle Lav være sat ud af V irk
somhed, men der er flere end eet Bevis for, at saaledes
skete det ikke. Lavene vedblev trods Kongebudet, og saa
ledes formentlig da ogsaa Skomagerlavet i Kjøbenhavn.
Men sikkert er det, at alle Tidens Lav paa eet Omraade
lidt efter lidt fik en anden Karakter.
Reformationen af-
blegede deres kirkelige Indhold og Optræden, hvad der