23 / 192
12
I Katolicismens Tid.
ket og derpaa som Galliens Missionærer lede Martyrdøden
i Soissons under Kejser Diokletian. De ses nemlig i La
vets ældste Segl, der muligvis tor sættes til 1483.
Det
Sølvsignet fra Kristian IV ’s T id , som Lavet senere fik og
som i alt Væsentligt er en Efterligning af det ældre Segl,
har paa sin Rand en Indskrift, der oversat paa Dansk
lyder: »Hans, Konge af Danmark etc. har bestemt dette
Segl for Skomagernes Lav 1483« (Johannes, rex Dacie etc.,
hoc sigillum collegio sutorum destinavit A° 1483). De to
Helgener staa overfor hinanden,
hver med sin forskjelligtformede
Skomagerkniv i Haanden, imel
lem dem ses en Sko, og Seglets
Omskrift er: »tette insel. hør. till.
the. schomager v. haffn«.
Andre Skomagersegl herfra
Landet vise, at Skomagerne ogsaa
dyrkede andre Helgener, i Odense
var det St. Peter, i Svendborg og Flensborg St. Jakob og
i Ystad baade St. Jakob og St. Gertrud, de derværende
Mesteres Segl henviser til den Første, Svendenes til den
Sidste. Skomagerne var i det Hele efter Alt at domme
aandeligt vakte Mænd, der satte Pris paa Kirken og dens
Goder, men — de satte ogsaa Pris paa deres Haandværk,
og de have sikkert derfor været levende med, da der ved
denne T id foregik en
Revolution i Fodtojets Udseende.
Despidse,snabelformede Sko afløstes af bredsnudede,
muleformede, og det har muligvis haft tilfølge, at Sko
magerlavene satte Priserne op, hvad der naturligvis ikke
vandt Bifald. De anklagedes for at »sætte og gjore urede
ligt Kjøb paa Sko«, og Kong Hans paalagde Byernes Borge-
mestere og Raad at træde formanende op imod dem.
De
burde sælge deres »Sko og Stovler som lige og skjelligt
var og eftersom i Fortiden været haver«.
Men Skoma