![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0019.jpg)
I Katolicismens Tid.
F ø rste Gang vi høre Tale om kjøbenhavnske Sko
magere, er i Erik Menveds Dage. Kjøbenhavns Herre, Bi
skopen af Roskilde, der paa den T id hed Johan Krag, gav
1294 Byen en Stadsret, efter hvilken der forøvrigt næppe
har været noget stort Haand værkerliv at lovgive om. Ho
vedbestemmelsen i denne Retning er, at de i Byen Fødte,
der ville udøve »et Haandværk som Skomagere, Skindere
o. s. v.«, kunne gjore det mod at betale en Øre til Bispens
Foged og en Ø re til Byen.
Herefter har der aabenbart
ingen Lav været i Kjøbenhavn og sikkert kun faa Fag,
der have været drevne haandværksmæssigt, Husfliden var
endnu dominerende. Som Haandværkere nævner Stads
retten foruden Skomagere og Skindere i en senere Para
graf endnu kun Bagere. Men at Skomagerne nævnes først
mellem Byens Haandværkere, viser formentlig, at særlig de
have haft Betydning den Gang, hvilket formentlig yder
ligere bekræftes derved, at Stadsretten indeholder endnu en
Bestemmelse 0111 deres Virksomhed. V i formeligt nødes
til at lægge Mærke til dem. Det er nemlig, som om
Stadsretten bliver betænkelig ved de haandværksmæssigt
optrædende Skomagere, de kunde muligvis genere Hjem
menes T ilvirkning af Barnesko, og det maatte de ikke.
Derfor bestemmes det da, at den, der vil gjore Barnesko,
skal kunne gjore det uden at betale Noget derfor, hverken