24 / 192
I Katolicismens Tid.
13
gerne holdt paa deres Priser, og saa hævede den vrede
Konge i November 1507 alle Landets Skomagerlav.
Alle
og Enhver fik Lov til at gjore Sko og Stovler, der ind
førtes fuld Næringsfrihed paa dette begrænsede Omraade.
Men — kort efter stod Skomagerlavene i fuldt Flor igjen.
Skomagerne synes ikke at have ladet sig forknytte. A lle
rede Aaret efter kunde Skomagerne i Odense møde med
nye Lavsartikler, og Skomagerlavet i Kjøbenhavn gik i
deres Fodspor. Under 4. Oktober 1509 fik det Artikler af
Kong Hans.
Efter dem stod Lavet med Eneret til at gjore alt Sko
magerarbejde i Kjøbenhavn, ja Eneretten strakte sig over
en Omkreds to Mil ud fra Byen, den havde altsaa et Læ
bælte, og saa maatte endda Ingen indføre Skotoj til Sa lg
Byen, hverken paa Torvedage eller ved Markeder. Men
saa skulde Skomagerne ogsaa til Gjengæld holde rimelige
Priser og gjore godt Arbejde; hver Løverdag skulde to
Mestere gaa omkring til alle Lavets Medlemmer for at syne,
hvad de gjorde, fandt de nogen »ond Gjerning«, skulde de
forelægge Lavet det paagjældende Arbejde til Bedømmelse
og Straf. Lavet stilledes i det Hele hojt. Den, der vilde
være Medlem af det, skulde godtgjore, at han var ægtefødt
og havde et godt Rygte, han skulde desuden have arbejdet
i to Aar hos en af Byens Mestere, og endelig skulde han
som Mesterstykke gjore et Par gode Stovler og tre Par
gode Sko. Tre Gange skulde han »æske« Lavet. Første
Gang skulde han give en Tønde
01
og fornemme Lavets
Stemning overfor sig.
Anden Gang gjaldt det igjen en
Tønde
01
, hvorefter Mesterstykket skulde gjores; og var det
antaget, kom den sidste Æskning, ved hvilken han maatte
stille to Lavsbrødre som Borgen for sig.
Nu gjaldt det
ikke alene 6 Sk. til Lavshuset (»Huspendinge«) og 4 Mk.
til Lavets Messer og Gudstjeneste, men Afholdelsen af en
»Igangskost« d. v. s. et Indtrædelsesgilde, ved hvilket han