KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid.

Bøderne lød som Regel paa

, hvad der selvfølgelig

kunde have sine Skyggesider, men det maa ikke derfor

overses, at der laa en ikke ringe opdragende Tendens i

Artiklernes Bestemmelser, i god Samklang med at enhver

Broder ved sin Igang skulde yde et Beløb til Messer og

Gudstjeneste, og i denne Retning paavirkedes Brødrene

stadigt. Døde en af dem, gjaldt det en Sjælegave til Mes

ser for den Afdøde, ikke at tale om at enhver af Brødrene

skulde udrede sin Del af, hvad Begravelsen kostede (yde

Ligskud), og desuden skulde han følge Liget til Kirken og

derfra til Graven.

Det Kirkelige spillede en væsentlig

Rolle.

Da Skomagerlavet i Præstø fik Ret til at gjen-

opstaa i 1 510, skete det, som det hedder, for at Messen og

Gudstjenesten, som Lavet havde indrettet ved St. Nikolajs

Alter i Byens Kirke, kunde »blive ved Magt«.

Lavet i

Kjøbenhavn glemte da heller ikke det saa kaldte SkomageL

alter i Fruekirke. Da Kirken paa denne Tid prydedes

med et hojt Spir og derfor trængte til Penge, meldte Lavet

sig som Kjøber til den Gaard i Tyskemannegade, som

Kanniken Hans Cortsen i 1434 havde skjænket til dette

Alters Messer, og i September 1517 skjødede Kapitlet

Gaarden til »de beskedne Mænd i Skomagerlavet, som ere

Patroner og Prokuratorer til det nævnte Alter«.

Ogsaa et andet Sted kunne vi følge Lavet. Dets oven

nævnte Segl findes under et Pergamentbrev af 17. Februar

1525, hvori fjorten kjøbenhavnske Lav, samlede paa Raad-

huset, anmode Byens Borgemestere og Raad 0111 hos Kong

Frederik I og Biskop Lage Urne i Roskilde at opnaa, at

Serritslev Mark blev overladt Kjøbenhavn til Overdrev og

Græsgang.

For Skomagerne ere Underskriverne Niels Ja

cobsen og Jens Truelsen, og da Lavet efter dets Artikler

kun havde een Oldermand, maa vel Niels Jacobsen være

dets Oldermand og Jens Truelsen dets Lensmand, en saa-

dan Embedsmand nævnes nemlig i Artiklerne. En »Lens