KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid.

sikkert ikke mærkedes mindst i Skomagernes Lav. I By

paa By havde Skomagerne jo paa forskjellig Maade staaet

i nær Forbindelse med Kirken og dens Mænd. I den Ret

ning peger det da maaske ogsaa, naar f. Ex. Biskop Eskil

i Ribe i sit Testamente af 1409 kan disponere over ikke

mindre end hundrede Par Sko. Han testamenterede dem

til Byens Fattige, og det samme gjorde ogsaa den Ribe-

kannik Jonas Petri i 1442, men her drejede det sig kun

om ti Par Sko.

I næste Afsnit skulle vi se det kjøbenhavnske Sko

magerlavs videre Udvikling som et protestantisk Lav. Her

skal endnu kun gjores opmærksom paa, at der ved Siden

af de egentlige Skomagere nu og da forekomme andre Til-

virkere af Fodtoj. Efter Stadsretten af 1294 kan der have

existeret særlige Tilvirkere af Barnefodtoj, og der nævnes

senere udtrykkeligt Pantoffelmagere (Tøffelmagere) og

Klodsemagere foruden en »Patynmagerske« (1492). Skulde

der mon herved kunne tænkes paa de fra Frankrig kom

mende forunderlige Styltesko (patins), hvis Underdel var

af Træ? 1496 nævnes Træsko som en Markedsvare, og

saa er der endelig Folk, der fører Navnet Læstemager.