20 / 192
I Katolicismens Tid.
9
til Biskopen eller til Byen, men samtidig holder Stadsretten
dog vedblivende sin Haand over de regulære Skomagere,
der skatte til Bispens og Byens Kasse.
De faa Lov til at
kjøbe de til deres Bedrift nødvendige Huder og Skind
uden herfor at skulle erlægge nogen Afgift.
Overfor det Hensyn, der vistes Byens Skomagere, er
det endnu værd at lægge Mærke til, at de muligvis have
været de talrigste Haandværkere i Byen.
Afgjort er det i
ethvert Tilfælde, at vi i en Fortegnelse over Kjøbenhavns
Grunde fra c. 1380 træffe 16 Skomagere mod kun 9 Ba
gere, 9 Smede, 6 Skrædere osv., og hertil kan endnu
fojes, at Biskopen samtidig stillede ganske store Fordringer
til dem, enhver Skomager skulde hvert Aar i December
ved den hellige St. Nikolajs Fest yde ham et Par Sko,
ligesom Skomagerne tilsammen skulde garve alt det Læder,
han og Byens Borg maatte have Brug for, samt endelig
at der paa denne Tid virkede baade danske og tyske Sko
magere i Kjøbenhavn, ganske sikkert i Konkurrence. I
Fortegnelsen over Kjøbenhavns Grunde træffe vi en Gaard
»Sudervraa«, der efter al Sandsynlighed laa paa Hjornet af
den daværende Tyskemannegade, den senere Skovbogade
(d. e. Skobodgade), hvor de
tyske
Skomagere sikkert havde
deres Boder, ti samtidig laa der paa Norregade nogle Bo
der, der kaldtes »de
danske
Skomageres Boder«. Vi træffe
altsaa formentlig to »rette« Skoboder, begge i Byens Hjærte
tæt ved Hovedkirken Fruekirke, ikke alene en dansk, men
ogsaa en tysk, hvad der forsaavidt ikke kan vække Forun
dring, som vi tidligt støde paa indvandrede Tyskere her i
Landet. Der var tyske Haandværkere og derimellem Sko
magere i Roskilde, da Harald Kesja 1133 tog en grusom
Hævn over dem, fordi de ved en tidligere Lejlighed havde
været hans Modstandere.
O g der var tyske Skomagere
i Odense.
I Artiklerne for Skomagerne dér fra c. 1405