17 / 192
6
Indledende Bemærkninger.
Navn og Rygte har Intet lidt herved. Men hvad her
endnu skal nævnes, er, at Skomagerne oftere omtales som
legemligt svage. »Skomagere og Skrædere ere gjerne van
føre enten med det Ene eller det Andet«, siger Ordsproget,
ja det hedder »at sidde hjemme som en lam Skomager«.
Drengene, der bleve sat til Skomageriet, behøvede ikke at
vælges blandt de særlig stærke, og saa kom jo hertil, at
det stillesiddende Haandværk paatvang dem en langtfra
sund Arbejdsstilling. Skomagerne sidde stærkt bojede over
det ved Spandremmen til Knæet fastgjorte Stykke Fodtoj,
Brystet presses ofte imod det, saaledes at forskjellige indre
Organer lide. Men trods Alt have Skomagerne dog T i
derne igjennem vidst at bevare de ovenfor nævnte frem
trædende Egenskaber, saaledes som det ogsaa kan vises her
i Dnnmark.
Den gudhengivne Tro repræsenteres af den Skjærn-
Skomager Frands Lund, der var Udsending fra Brødre
menigheden i Kristiansfeldt og skrev et langt Digt om
Skrædersvenden, der 1824 døde som Præst i Gjording,
og der kan atter og atter paavises Begivenheder, i hvilke
livsmodige Skomagere have gjort sig gjældende. Da Kong
Niels 1134 i Slesvig maatte sone Knud Lavards Drab med
sit Liv, spillede Byens Skomagere en vistnok ganske be
tydelig Rolle; det er Skomagernes hoje Værdsættelse af
deres Arbejde, der 1507 fremkalder det første som senere
andre Forsøg fra Kongemagtens Side paa at bryde Lavenes
Magt, og det er endnu almindelig kjendt, hvilken Indfly
delse Skomageren fra Rudkjøbing, Rigsdagmanden og
Venstreføreren J. A. Hansen (*f* 1877) øvede paa Dan
marks indre Politik i Tiden efter 1849. Den oratoriske
Stridsgymnastik, han saa ofte yndede at hengive sig til,
kan muligvis ses i Forbindelse med hans oprindelige Stil
ling som Skomager. I det kjøbenhavnske Skomagerlav
kan der i alt Fald paavises Perioder, i hvilke der synes