Previous Page  13 / 192 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 192 Next Page
Page Background

Indledende Bemærkninger.

med, og dernæst er der mange Skomagere, som endnu

mindes, tiltrods for at deres Arbejder alle forlængst ere

forsvundne. Nedenfor vil den ene danske Skomager blive

nævnt efter den anden, ikke at tale om at Skomagerne

som Stand gaa igjen i en Række Ordsprog og Talemaader.

A f dem skulle vi nedenfor nævne nogle efter dog først at

have vist, at der findes lignende Meddelelser ogsaa om Sko­

magernes Arbejde, d. v. s. om Skoene.

Hos Jøderne tilkjendegaves Overdragelsen af en Rettig­

hed ved Overleverelsen af en Sko. V i høre i Ruths Bog, at

den vedkommende Berettigede drog en af sine Sko af og

gav den til Boas, idet han sagde: »kjøb Du saa Jordlodden

og ægt Ruth.« Særlig ved Ægteskab, hvor Bruden over­

droges Manden, har en Sko (Tøffel) til langt ned i Tiden

spillet en Rolle. I første Mosebog hedder det, at den

barnløse Enke, med hvem hendes Mands Broder ikke vil

indgaa Ægteskab, det saakaldte Leviratsægteskab, havde Ret

til at drage en Sko af hans Fod, spytte ham i Ansigtet og

sige: »Saaledes gaar det hver Mand, der ikke vil opbygge

sin Broders Hus.« Om Luther fortælles det, at han en

Gang ved et Bryllup tog en af Brudgommens Sko og

lagde den op paa Brudesengens Himmel som Tegn paa,

at han skulde have Herskabet og Regimentet, og endnu

senere berettes der fra Tyskland om, hvorledes en af Bru­

dens Tøfler med et Som fæstedes til Væggen over Brude­

sengen som Tegn paa, at nu var hun undergiven Brud­

gommen. Endnu den Dag idag kjendes Talemaaden at

»være under Tøflen«, men nu bruges den særlig om den

Ægtemand, der maa lyde Hustruens Vilje. O g som en

helt uforstaaelig Levning af Fortidens Skikke kastes endnu

ofte en gammel Sko efter den Vogn, hvori Brudeparret

kjører bort fra Brudehuset.

Overfor hvad her er antydet, mindes man uvilkaarligt,

at Brugen af Sko eller rettere Sandaler i Oldtidens Rom