14 / 192
Indledende Bemærkninger.
3
var forbeholdt den frie Mand, Slaven maatte gaa med
nøgne Fødder. Skoen betegner da Mandens Værdighed.
O g det er en i Norden kjendt Skik, at naar en Son »lede
des i Ret«, d. v. s. legimiteredes eller adopteredes, blev en
Sko sat først paa Faderens og derefter paa Sonnens Fod,
Sonnen fik Lov til at »stige« i Faderens Sko. Ogsaa
heraf er der muligvis ned i Tiderne bevaret uklare Remi
niscenser. Naar en Felberederdreng blev gjort til Svend,
bestod en af Ceremonierne i, at der blev taget Maal af ham
til et Par Sko. Ejendommeligt er det ogsaa i det kjøben-
havnske Tømmerlav at træffe den Skik, at en aarlig til
bagevendende Æresgave til Oldermandens Kvinde, til den
afgaaende Stolsbroders Kvinde, til Tjenestepigen osv. be
stod i et Par Sko. Skikken kjendes fra Tiden mellem
1626 og 1763.
Skomagerens Arbejde har altsaa fra gammel Tid spillet
en Rolle. Der var Forskjel paa Manden med Sko paa
Fødderne og Manden uden saadanne. I det daglige Liv
maatte man hurtigt og let kunne komme til dette betyd
ningsfulde og nyttige Attribut. Skomagerne fik derfor Ret
til at sælge deres Sko ikke alene fra deres eget Vindue i
Huset, hvor de boede, men ogsaa fra en »ret» Skobod, og
dette almindelige Udsalgssted, der selvfølgelig maatte ligge
centralt, gav ofte Navn til den Gade eller det Torv, hvor
det fandtes.
1
Ribe træffe vi en Sudergade allerede noget
for 1300. Den nu forsvundne Sudergade i Skjelskør har
muligvis været ligesaa gammel. Sudergaden i Helsingør
er en anselig Gade ved Byens Torv, Skomagerstrædet i
Odense forbinder Albanitorv med Fisketorvet, Skomager
gaden i Roskilde udgaar som Hovedgade fra Byens Torv,
og i Kjøge hedder den vestlige Del af Torvet Suder- eller
Skomagertorvet. Skomagerne maa da have været frem
trædende Haandværkere. Ned i Lavstiden høre vi, at Sko.
magerlavet i Kjøbenhavn rangerede hojt, af Haandværkere