16 / 133
Udnævnelse, idet Bladet fandt, at det formelle Ansvar for Baltica’s Ledelse burde ligge
hos Generalagenterne, som havde det reelle Ansvar for Kvaliteten af den direkte For
retning i Skandinavien.
Udviklingen viste imidlertid, at Bladets Ængstelse var ubegrundet. Senere Aars
Lovgivning har endog udtrykkelig fastlagt, at Provisionsrettighed og Direktions
ansvar ikke kan forenes. Firmaet Max Levig & Co. indstillede sig hurtigt paa at
arbejde efter Direktionens Direktiver, og det skulde vise sig, at der i de 7 Aar, hvor
Samarbejdet med Max Levig & Co. bestod, selv om der kunde være Divergenser i
Opfattelsen, dog aldrig opstod saa dybtgaaende Uoverensstemmelser mellem Direk
tionen og Firmaet, at der ikke kunde bygges Bro.
D E N FØR S T E R E A S S U R ANDØR
Baltica’s Overtagelse af Max Levig & Co.’s Søforsikringsportefeuille skete i god
Forstaaelse med de Selskaber, som Firmaet tidligere havde repræsenteret. Direktør
Schipmann gav i venlige Vendinger Udtryk for sine gode Ønsker for Baltica’s Vækst
og Trivsel. Noget vanskeligere laa Forholdet til „Danske Genforsikring“, for hvem
Baltica’s Oprettelse maatte medføre et betydeligt Tab af Forretning. „Danske Gen
forsikring“ var imidlertid blevet tilfredsstillet ved, at der var sikret Selskabet en
Andel af Baltica's direkte skandinaviske Krigsforsikringsforretning som Reassurance.
Selv om det i Stiftelsesprotokollen hed, at Stifterne haabede paa et godt Samarbejde
med de bestaaende danske Selskaber, kunde Baltica dog ikke vente, at de ældre Sel
skaber overalt skulde modtage den nye Konkurrent med aabne Arme, hvad der
heller ikke blev Tilfældet. Under disse Omstændigheder var det ikke uden Betyd
ning, at Baltica i Kraft af den obligatoriske Reassurance i „Danske Genforsikring“
straks kunde regne med en vis Dækningskapacitet.
Da Krigsforsikringen tog Fart i Begyndelsen af 1916, og Afgivelserne til „Danske
Genforsikring“ voksede stærkt i Omfang, blev Baltica’s Ledelse dog noget ængstelig
for den dermed forbundne Delcredere-Risiko. En Henvendelse til „Danske Gen
forsikring^ Direktør J. H. Olesen om Sikkerhed blev imidlertid mødt med For
staaelse, og Baltica fik Lejlighed til at tilbageholde et betydeligt Beløb som Reserve;
desuden stillede Selskabet et Beløb paa ca. Kr. 500.000 i Obligationer som Sikkerhed.
Ved Afviklingen adskillige Aar senere af Baltica’s Mellemværende med „Danske
Genforsikring“, da dette var traadt i Likvidation, viste det sig, at Baltica kom til at
skylde Selskabet et mindre Beløb.
1 2