17 / 133
Den oprindelige Krigsforsikringskontrakt med „Danske Genforsikring“ blev i
December 1916 af Baltica opsagt til Ophør den 31. Januar 1917, Dagen før den
uindskrænkede Ubaadskrig udbrød. Den 1. Februar 1917 traadte Baltica’s nye
obligatoriske Krigsforsikringskontrakt i Kraft, hvori „Danske Genforsikring“ deltog
med en stærkt nedsat Andel.
FORHOLDET TIL I N S T I TUT E T
„Danske Genforsikring“ var ved Krigens Begyndelse sammen med 9 andre danske
Selskaber indtraadt som Reassurandør for det af Staten oprettede Institut, „Dansk
Krigs-Søforsikring for Varer“, hvad der dengang ansaas for en Fordel, hvilket Ud
viklingen da ogsaa skulde bekræfte. Som Reassurandør paahvilede der „Danske
Genforsikring“ og dermed Selskabets Repræsentanter en Forpligtelse til at virke som
Agenter for „Institutet“. Baltica kom til at paatage sig en tilsvarende Forpligtelse,
saaledes at Max Levig & Co.’s Stilling, hvad saadanne Forsikringer angik, i Realiteten
blev uforandret. Det stod nemlig Selskabets Bestyrelse klart, at Baltica ikke kunde
etablere et Konkurrenceforhold til „Institutet“, hvad der forbød sig blandt andet
af den Grund, at Direktør Høst allerede havde Sæde i „Institutet“s Bestyrelse.
Baltica’s Bestyrelse ansøgte derfor om Tilladelse til, at Baltica indtraadte som Re
assurandør og Tegningsdeltager paa lige Linie med de øvrige 10 Forsikringsselskaber,
hvad „Institutet“ dog ikke kunde indgaa paa. „Institutet“ tilbød derimod Baltica at
indtræde som tegningsberettiget Selskab med Provision som de øvrige Selskaber.
Forhandlingerne med „Institutet“ resulterede i, at „Institutet“s Tilbud blev mod
taget, „saa lidet tilfredsstillende dette end var“, som Forretningsudvalgets Protokol
udtrykte sig.
Baltica var det eneste af de i Krigstiden stiftede Selskaber, som paatog sig en
udfra den Tids Indstilling saa byrdefuld Forpligtelse, og at denne Forpligtelse
betød et alvorligt Indgreb i det unge Selskabs Fortjenstmuligheder, viser de af
„Dansk Krigs-Søforsikring for Varer“ offentliggjorte Tal, hvorefter Baltica i Krigs-
aarene tilførte „Institutet“ Netto-Præmier til et Beløb af Kr. 3.537.317. Til „In-
stitutet“s Netto-Overskud bidrog den Forretning, Baltica havde tilført „Institutet“,
med Kr. 2.541.688. Kom Baltica saaledes ikke til at indtræde som obligatorisk Re
assurandør for „Institutet“, fik Selskabet dog gennem Aarene Andel i „Institutet“s
fakultative Reassurancer.
13