20 / 133
Paa Tidspunktet for Baltica’s Stiftelse var det den almindelige Opfattelse, at
Krigsforsikring, naar passende Forsigtighed blev udvist, bød Assuranceselskaberne
gode Muligheder for Fortjeneste. Dette fremgik da ogsaa af Nytaarsbetragtningerne
i Slutningen af 1915, som, uden at undervurdere Faren ved Overtagelse af Krigs
forsikring, fremhævede, at Krigsforsikringen i 1915 i sin Helhed havde været gunstig,
hvorfor ogsaa de Selskaber, der havde disponeret forsigtigt, og som havde forstaaet
at undgaa de Alimenter, der var særlig udsat for Kapring, havde haft en betydelig
Fortjeneste. Baltica’s første Erfaringer paa Krigsforsikringens Omraade var ogsaa
gode. Forretningen syntes at love en god Fortjeneste, idet Præmieindtægten havde
været betydelig, og Skaderne ikke overvældende. De gode Resultater skulde ikke
gøre Baltica mindre forsigtig. Paa et Bestyrelsesmøde den 3. Juni 1916 udtalte For
manden: „Selv om den forløbne Tid var gaaet godt, maatte man dog ikke spænde
Forventningerne for højt, idet Forsikringsvirksomheden altid gik i Bølgegang, og
Krigsforsikringen ifølge sin Natur endnu stærkere end den almindelige Søforsikring
var underkastet Tilfældets Luner“.
Hen paa Efteraaret 1916 gjorde der sig indenfor danske Forsikringskredse en
stadig voksende Betænkelighed gældende med Hensyn til Overtagelse af Krigsforsik
ring. Torpederingerne havde taget Fart, en stigende Ængstelse var følbar hos Selskaber,
som havde engageret sig over Evne i blind Tro paa, at Krigsforsikringen var en sikker
Indtægtskilde. Set paa Baggrund af Tiden kunde Baltica’s Formand paa Aarsdagen for
Selskabets Stiftelse med Tilfredshed fastslaa, at Baltica, ikke mindst paa Krigsforsik
ringens Omraade, havde udvist Forsigtighed, „det var saa langt fra, at Ledelsen
havde søgt at udnytte endsige misbruge de foreliggende Forhold“.
I November—December 1916 var Antallet af Krigsforlis stadig stigende, men
Præmierne steg ikke tilsvarende. Indenfor Baltica’s Forretningsudvalg rejstes derfor
Spørgsmaalet, hvorvidt det fremdeles maatte anses for forsvarligt at fortsætte med
Krigsforsikringsforretningen i samme Udstrækning som tidligere. Flere af Forretnings
udvalgets Medlemmer udtalte sig herom, og Opfattelsen gik ud paa, at der sikkert fore
stod meget alvorlige Tider, og Direktionen blev opfordret til at udvise stor Varsomhed
ved Overtagelse af nye Krigsforsikringer og navnlig at sørge for, at Krigsforsikringer,
som det skønnedes forsvarligt at overtage, blev reassureret paa god og betryggende
Maade.
Det blev stadig sværere at faa Reassurancedækning, og i et Referat af et Forret
ningsudvalgsmøde den 15. Januar 1917 anførtes det, at Vanskelighederne ved at finde
Dækning for Krigsforsikring stadig forøgedes, idet de større københavnske Selskaber
16