21 / 133
mere og mere trak sig ud af denne Forretning. Den for mange saa tillokkende Krigsfor
sikring med de tilsyneladende saa betydelige Gevinstmuligheder havde faaet Præg af
dyb Alvor.
Med Centralmagternes Blokadeerklæring af den 1. Februar 1917, der indvarslede
den uindskrænkede Ubaadskrig, kulminerede Assurandørernes Vanskeligheder. Selska
ber, som ikke havde forstaaet at vise Maadehold, var lammede og, da Krigsforsikringen
senere paany tog Fart, saa skræmte, at de ikke mere vovede ved en passende Deltagelse
at søge at indvinde de lidte Tab. Spiren til de senere Sammenbrud stammede derfor
for flere Selskabers Vedkommende fra Perioden før den 1. Februar 1917. Paa et Besty
relsesmøde i Baltica den 3. Februar 1917oplyste Formanden, at Selskabet i videst mulig
Udstrækning havde trukket sig ud af Krigsforsikringsforretning, og at Selskabet indtil
videre havde sat de forskellige Generaldækninger ud af Kraft i Lighed med „Dansk
Krigs-Søforsikring for Varer“s Beslutning.
Den 1. Februar 1917 blev Vendepunktet for al Krigsforsikring. Efter det første
lammende Slag viste det sig snart, at Evnen til at tilpasse sig var stor. Skibsfarten, som
næsten helt var standset, kom lidt efter lidt paany i Gang, og Assurandørerne begyndte
atter i det smaa at interessere sig for Krigsforsikring. Præmierne var steget voldsomt.
Nogle og tyve Procent blev betalt i det frie Marked for en enkelt Rejse over Nordsøen.
Fra dette Tidspunkt til Krigens Afslutning var Præmierne stadig faldende. De danske
Selskaber havde i disse Aar et stort Overskud paa Krigsforsikringen, hvoraf Baltica fik
sin Del. Skaderne i den kritiske Tid i de sidste Maaneder af 1916 var for Baltica’s
Vedkommende ikke større, end at Selskabet kunde aflægge et godt Regnskab for dette
Aar og med større Erfaring og økonomisk Styrke deltage i Løsningen af de Opgaver,
som Krigsforsikringen i de kommende Aar skulde byde Assurandørerne. De samlede
Krigsskader for Baltica’s egen Regning i Tiden fra den 1. December 1916 til Udgangen
af April 1917 androg godt Kr. 800.000.
Selskabet havde paa et ret tidligt Tidspunkt Forstaaelse af, at skandinaviske
Kroner maaske ikke altid vilde danne en Enhed, og fik derfor Lejlighed til i Tide at
træffe de nødvendige Forholdsregler saavel i Relation til Selskabets Agenter som til de
Forsikrede og Reassurandørerne, hvilket senere, da der opstod en større Spændvidde
mellem de skandinaviske Kroner, skulde komme Selskabet til gode.
Denne Ordning blev dog ikke truffet uden Vanskeligheder, idet flere Selskaber
bestemt holdt paa kun at ville overtage Genforsikringer i danske Kroner. Der var endnu
ikke skabt en almindelig Forstaaelse for dette Spørgsmaals Betydning.
Baltica fik under Krigen ikke Lejlighed til at deltage i „Dansk Krigs-Søforsikring
17