338 / 439
3 0 2
øjensynlig' v ar en saadan Genklang af Jesu Bøn paa Korset. Men
det er vel a t mæ rke, at n a a r Stefan kunde hede saaledes i sin
sidste Stund, saa v ar d et ikke noget nyt, som han først læ rte i
d et Øjeblik. Nej, d et er dette, der kan gøre et M enneskes Ord i
Dødsstunden saa dy reb are for de efterlevende, at det dér kommer
frem og udtales, hvad der, inden Døden kom, levede dyb est i den
døendes H jæ rte, og de Slør og S k ran k er falde, som tidligere kunde
hindre han s H jæ rte i at aabne sig. Og saaledes kan vi ogsaa med
V ished sige, a t den Bøn, S tefan bad i sin Dødsstund, v ar en Ud
talelse af, hvad der havde væ ret G rundtonen og den dybeste D riv
k raft i han s Tale og Fæ rd iblandt Isra els Folk, im edens han levede.
Derfor hedder det ogsaa om ham , at han v ar „fuld af N a a d e og
K raft“ (Ap. G. 6, 8); ti dette vil jo sige, a t Jesu K risti N a a d e ,
h ans medlidende Kærlighed til Syndere, fyldte h an s H jæ rte, og i
den havde han K raft baade til at gøre Tegn og Undere blandt
F o lk et og til at tale saaledes, at alle de mange, som tv isted e med
ham , ikke kunde m odstaa den Aand og Visdom, han talede i. Og
denne N aade fyldte hans H jæ rte saaledes, at h an s F jend ers Vrede
ikke kunde rive den ud deraf, men han sov hen med den Bøn i
sin Mund: „H erre, tilregn dem ikke denne S y n d !“
Og n aar nu I gaa ud i eders Gerning som O rdets T jenere, saa
er det den samme Naade, hvo raf I skal øse K raft til eders T jeneste,
til at gøre den som Jesu K risti T jenere og saaledes, at I ved den
k an overvinde M enneskers Modstand og føre dem til F relse; og
af den skal I øse K raft til at gøre eders Gerning med Glæde, selv
om H indringer rejse sig imod eder som B jærge. Men I kan ikke
øse K raft af Jesu K risti Naade, dersom I blot have Kundskaben
derom, men kun n aar eders H jæ rte ejer den som en N aade, der
er bevist mod eder selv. D a vil den ogsaa afpræge sig i eders
H jæ rte, saa den kan høres eller fornemmes som G rundtonen i
eders Forkyndelse.
N aar I nu komme ud i den Kreds, som er eder beskikket, vil
I sikkerlig møde M ennesker, som ere komne til T roen paa Jesus
Ivristus som dex-es H erre og F relser, og som ere sig denne Tro
bevidste. Og saa sandt disse kan kende paa eders T ale og Færd,
a t I af H jæ rte t tro paa den samme H erre og have fundet Naaden
i ham , saa vil de modtage eder med Glæde, ja med aabne Arme
og H jæ rter. Det skal I takk e Gud for, og i disses K reds skal I
tinde og søge eders V enner og Tilhold. Men ag t vel derpaa, eders