339 / 439
3 0 3
S tyrke, eders K raft til a t røgte Jesu K risti T jeneste,’ den skal I
ikke have i eders T ilhold hos dem ; det vilde gøre eder til deres
T ræ lle, og til T ræ lle af MenneskemeningeF og Menneskegunst.
Nej, det er Jesu K risti Naade, som skal være eders K raft til al
eders Gerning, ogsaa til at være til Gavn for de troende, saaledes
som der sta a r fortalt om Apolios, at da han kom til Korint, blev
han v e d N a a d e n til megen Gavn for dem,
d e r v a r e
hievne troende
(Ap. G. 18, 27).
Men I skal ogsaa ved den samme Naade være til Gavn tor
dem, der endnu ikke ere komne til Troen. Saadanne vil I ogsaa
møde i eders Kreds, men der vil være stor Forskel imellem dem.
I vil sikkerlig møde Mennesker med aabne og villige H jæ rter, som
med Glæde lytte til eders V idnesbyrd; her gælder det Tun, at de
ikke blive staaende ved e d e r s Ord og Vidnesbyrd, men at I ved
Naaden føre dem hen til Kilden, vor H erre Jesus K ristus s e l\. 1
vil sagtens ogsaa møde dem, som ere helt ligegyldige ved E \an -
geliet, deres H jæ rter synes at væ re som den haard t tiltrampede.
Vej, hvor Sædekornet g aar til Spilde, fordi det bliver liggende
ovenpaa Jo rden ; ja I vil m aaske møde dem, der ligefrem staa
E vangeliet imod og sta a eder imod, f o r d i I forkynde Evangeliet.
B landt alle disse skal I gøre eders Gerning, og i Naaden, Jesu
Kristi Naade, som I selv have modtaget i eders H jæ rte, skal I søge
eders K raft til at vedblive at gøre den uden at træ ttes, saa I ved
blive at forkynde d e t s a m m e Evangelium om Jesus K ristus og
hans guddommelige Kærlighed og Medynk med Syndere, ogsaa
med de genstridige og haarde Halse, som sta a ham imod, d e t
s a m m e V idnesbyrd om Jesu s Kristus, som er kommen ikke foi
at dømme, men for at frelse. I skal ogsaa vidne, at saa vist som
det er, at den, der tro r paa ham, dømmes ikke, saa vist er det
ogsaa, at den, der ikke tror, er allerede dømt, han fradømmer
derved sig selv L ivet og Frelsen. Men dette skal I vidne, ik k e
fo r a t d ø m m e noget Menneske, men for at føre Mennesker til
Frelse. Og saaledes k a n I aldrig vidne, dersom ikke Jesu Naade,
hans Medlidenhed og Medynk med Syndere, har vundet sin P lads
og sa t sit A fpræg i eders eget Hjerte.
Men dette h ar sit sikre og nødvendige Kendemærke deri, om
Jesu Bøn p aa Korset, som jeg begyndte med at minde eder om,
dog i nogen Maade er hleven eders H jæ rtes Bøn for dem, dei staa
imod, og som m aaske ere fjendske mod eder selv. Ja, den maa