Previous Page  351 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 351 / 439 Next Page
Page Background

Københavns Kirkesag

Nr. 20.

Den 20. Juni.

1899.

Kirkens Stilling og Opgave

under vor Tids Storstadsudvikling.

Et Foredrag af

lic.

theol. H.

U

ssing

.

Under det sidst afholdte store nordiske Missionsmøde i Stockholm blev

der, efter Indbydelse af Stockholms Sognepræster, afholdt et meget inter­

essant Diskussionsmøde om det i Overskriften angivne Emne. Forhand­

lingerne indlededes med et fortræffeligt Foredrag af lic. theol. H. Ussing,

som her gengives i Udtog.

Foredraget taler heleTiden omKøbenhavn, men paa en saadan Maade,

at Tankerne ere formede saa, at de finde særlig Anvendelse paa de

stockholmske Kirkeforhold. Eksempelvis kan peges paa den udførlige Skil­

dring (Side319—320)af »Landstormen«, der ikke passer ret paa voreForhold,

hvor »frie, sekteriske« Bevægelser ikke hidtil have faaet stor Betydning,

hvorimod Skildringen passer fortrinligt paa de stockholmske Kirkeforhold,

hvor en god Udvikling paa mange Maader besværliggøres af de mægtige

»frireligiøse« Bevægelser. Af Mangel paa Plads udelades Indledningen,

hvori — ligeledes med særligt Hensyn til de svenske Tilhørere —be-

tonedes, at vort Arbejde for Kirkesagen staar paa luthersk og paa kirke­

lig Grund. Endelig er her udeladt en Oversigt over Kirkesagens Historie,

hvormed Foredraget sluttede.

K øbenhavn h ar som Stokholm og alle vor Tids Hovedstæder

sit store og v an sk elige Kirkeproblem . Det er Folkekirkens eller

S tatsk irk e n s alleralvorligste Problem i vore Dage, og jeg er ikke

bange for a t sige, at, om K irken ikke i Tro paa H erren virkelig

sk rid er til Løsningen af dette Problem efter H errens Vilje, saa

ere dens Dage talte, og den er et Rige, som nærmer sig sin

Undergang.

Vi vide, at de store Stæders Vækst er et Problem i mange

andre H en seender, a t den er et stort folkeligt Problem, et sto rt

socialt P rob lem af den yderste Vanskelighed. Men paa samme

Tid er den ogsaa et kirkeligt Problem af ganske særlig Art.

I vore Dage vokse de store Byer med en F art, som ingen har