352 / 439
3 1 4
kunnet forudse. I L øbet af en M enneskealder blive deres Ind
byggerantal ofte m er end fordoblede, saa. at de H ovedstæder, som
vi som Børn læ rte a t kende — ganske v ist som store Stæder,
men dog indenfor rimelige G rænser, nu ere voksede til S torstæ der
med evropæ isk P ræ g.
Men hvorledes g aar det med K irken under denne uhørte Væ k st?
Ja, det er gaaet med K irken i København paa samme Maade som
i Stockholm , a t m edens S taden er vokset med H undredtusinder af
Indvaanere, er der ikke bygget en en este ny K irke. Man kan
sige om København næ sten det samme som om Stockholm , a t den
for en k o rt T id siden havde samme A ntal K irker som for hun
drede Aar siden, da Byen ikke v ar m ere end x/ 4 eller 1/ 3 sa a stor,
som den nu er. D et er nu ganske v ist ikke K irkebygningernes
Antal, som det komm er an paa, men disse K irkebygninger rep ræ
sentere Menighederne, „S ognene“ , som vi kalde dem i Danmark,
det sæ rskilte Om raade for de enkelte P ræ sters V irksomhed, hvor
igennem K irken træ der i Forbindelse med sine Medlemmer. N aar
nu Befolkningen i disse Sogne øges, sa a spændes derigennem
Ramm en ud, om jeg m aa bruge dette B illede. En Ramme, som
fra Begyndelsen af v ar in d rettet p aa at rumme 3 å 4000 Men
nesker, bliver i et A arhundrede saa udspændt, a t den kommer til
at rumme 30 å 40 ,000 eller m aaske endnu flere; thi saa store
ere Menighederne i København. Vi havde indtil for k o rt Tid siden
der en Menighed p aa 70,000 Medlemmer, vi havde en med over
60,000, og derhos m indre Menigheder med 50, 40, 30 og 20,000
Medlemmer.
Men hvorledes skal det gaa med Ramm ens Indhold, n aar denne,
som er an lag t og in d rettet paa en Befolkning af 3 å 4000 eller
hø jt reg n e t 10,000 P erson er, nu er bleven sa a udspændt, a t den
rumm er 20, 30, 40 a 50 ,000 P erson er ? Siger det sig ikke selv,
at vi h er sta a overfor en kirkelig Umulighed? Menighederne i de
store S tæ d er ere ind retted e efter aldeles det samme Princip som
vore M enigheder ru n d t om paa Landet, hvor de endnu den Dag i
Dag ikke tæ lle m ere end 1, 2 eller 3000 Medlemmer, og af samme
Ramme, som passer paa kirkelige Sam fund paa 3 å 4 Tusinde
M ennesker, fordrer man, at den i H ovedstæderne, trods de langt
vanskeligere Forhold, som S to rstad sliv et medfører, ogsaa skal
passe til Sam fund paa 20, 30, 40 å 50,000 P erson er. Ivan man
ikke frygte for, a t alene A rbejdet med at holde R amm en nogen