357 / 439
3 1 9
b ruger visse Ceremonier og Form er ene og alene for at faa Penge
ind fra F o lk et til at føde P ræ stern e med. Vi vide jo, hvor u re t
færdig en saadan Tale er. Men vi bør i alt F ald agte paa den;
thi K irken s B røst ligger deri, at den tillader disse sine Medlemmer
a t komme sa a langt bort, at de ikke
lciinne
faa et andet Syn paa
den. Hvorledes skulle nemlig Mennesker, som ikke have nogen
Tro, og som kun træffe Kirken ved visse Ceremonier, uden at de
blive gjorte opmæ rksomme paa, at dette ikke er K irkens Liv,
hvorledes skulle de kunne dømme anderledes?
Jeg ved ikke, hvad der er væ rst, om man vilde sige, som det
for adskillige A ar siden foresloges blandt Tysklands Socialdemo
k rate r: „Vi ville kaste K irkens Baand af os, vi ville i hundrede-
tusindvis træ d e ud af den, thi den er en H um bugsanstalt“ — ; i
en saadan Y tring er der i det m indste en vis ærlig Overbevisning,
som bliver ført ud i L ivet — eller om man vilde sige, som det nu
sker i Berlin og ligeledes hos os de fleste S teder: „Lad K irken
staa! Dens Ceremonier ere jo ganske smukke og højtidelige, og
den gør os ingen Fortræd. Lad den sta a !“ Denne indgroede For-L
agt for en K irke, som ikke en Gang kan gøre dem Fortræd i
deres Verdensliv, synes mig meget sørgelig. Denne F oragt er
saa stor, at de ikke en Gang anse det for Umagen værd at
kæmpe imod den.
Det m aa væ re mig tilladt at bruge et Billede. Om en Hær,
som skal forsvare L andet mod Fjenden, h ar indtaget en befæstet
Stilling, og m an ved en Undersøgelse af denne Stilling kommer
til den Opfattelse, at den er for stor, at Skanserne ere for mange
og v id tstrak te, idet man ikke har Soldater nok til at forsvare dem,
saa beslutter man at trække sig tilbage til en mindre, men fastere
Stilling, som kan forsvares. Og idet man træ kker sig tilbage,
ødelægger m an sine Skanser, for at de ikke skulle falde i F jen
dernes Hænder. Tænke vi os nu, at Folkekirken er disse Skanser,
at vi, dens P ræ ster, ere Soldaterne paa Skansen, hvad skulle vi
da gø re? Vi elske disse Skanser og ville ikke bringe
den
Sorg
over os a t overgive dem og selv ødelægge dem. Men maa vi da
ikke gøre alt, hvad vi kunne, for at faa dem besatte ?
Hvis Hæ ren ikke kunde forsvare sine Skanser, hvad vilde der
da ske i et Land, hvor Fædrelandskærligheden var levende? Jeg
tænker, at F olket vilde rejse sig og væbne sig selv. Der vilde da
danne sig en Landstorm af uøvede og uregelmæssigt bevæbnede