373 / 439
3 3 5
T y sk land s K ejserinde, blev Foreningens P ro tektrice. løv rig t
nævnes K ejserindens Hofm arskal, F rih e rre von Mirbach, som
den, der med T roens N idkæ rhed og en u træ ttelig Energi har
ledet A rbejdet og bidraget overordentlig til dets F rem gang. Og
ganske mæ rkelig v ar den K raft og F art, denne Bevægelse hu rtig
vandt, — medens R igsdagen samme Aar, Foreningen blev stiftet,
forkastede et Forslag om en S tatsbevilling paa S M illioner til
A fhjæ lpning af B erlins K irkenød!
F ra alle S ider strømm ede Gaverne ind. Den unge K ejser
og hele K ejserhu set gik i Spidsen. S n art kom ogsaa saa et og
sa a et andet Sogn med betydelige Midler, indkomne gennem
K irkeskat, som K redssynoden udskrev. Man fandt, at en gammel
Anordning fra 1572 bestem te, a t Kommunen skulde hjæ lpe med
Midler til nye K irker, n aa r saadanne tiltræ ng tes, og Bevægel
sen s T alsmænd foranledigede, at der fra flere af Byens Sogne indgik
Begæ ring om T ilskud fra Kommunen til- nye K irker; og skønt
K omm unalbestyrelsen var alt andet end villig, følte den sig
tvungen til at give efter og bevilge store Summer. F ra 1889 —
1899 indsam ledes saaledes mellem 35 og 40 Millioner Mark,
hvoraf c. 1/ 3 var Beløb, der paa de ovenangivne Maader præ-
steredes af offentlige In stitutioner efter Lovens Bestemmelser,
medens R esten indkom som frivillige Gaver, og h eraf igen en
meget sto r Del direkte fra K ejseren og hans Flus.
I de sam m e
A a r blev d er ogsaa o p fø rt 2 3 n y e K ir k e r i B e r lin og F o r
stæ d er m e d næ sten 3 0 ,0 0 0 S id d ep la d se r.
D esuden blev i det samme T iaar ikke m indre end 7 af de
ældre S ognekirker ombyggede og tildels betydeligt udvidede.
Uden Modstand skete dette nu ikke. Da den første Kirke,
F ried en s K irche, v ar bleven færdig og indviet i 1891, stod der
en h aard Kamp for at faa den anerkendt som Sognekirke. Den
opførtes af den førnævnte „K apellenverein“ og er en anselig
K irke med over 1000 S iddepladser; den h ar kostet 250,000
Mark. Den laa i Zions-Sognet, som den Gang talte mere end
120,000 Indvaanere; men Sognets K redssynode satte sig af
fmantsielle G runde imod Udskillelsen af et selvstæ ndigt Sogn,
og alle B estræ belser for saaledes at faa den nye Kirke anerkendt
som Sognekirke syn tes frugtesløse, indtil det endelig lykkedes
efter 2 A ars Kamp, derved, at baade K ejseren og Kejserinden
tog sig af Sagen og satte al deres personlige Indflydelse ind