342
„o. s. v. Lokale Forhold ville maaske — med Grundtanken for
„Sjælesorger-Distrikter for Øje — nødvendiggøre enkelte særlige
„Foranstaltninger, men i hvert Tilfælde vil Inddelingen i Distrikter
„være den bedste Forberedelse til at faa Kæmpesognene slaaet
„i Stykker.“
Ogsaa i Berlin har man saaledes gjort den Erfaring, at en
Bevægelse for Kirkesagen, der ikke holder sig til Distriktsind
delingen, ikke fører til Maalet. Men i Berlin synes man nu at
ville tage fat med ny Kraft i fuld Forståaelse ai Distriktstanken.
Men herom mere i vort Blads følgende Nummer.
Stor Gave til den nye Nazaretkirke.
Komiteen for Opførelse af en Sognekirke for den østre Del
af St. Johannes Sogn (Nazaretkirkens Distrikt) har faaet et nyt
og talende Vidnesbyrd om Kærligheden til Kirkesagen, idet den
har haft den Glæde i forrige Maaned at modtage under Mærket
L. & P. et Bidrag paa 10,000 Kroner.
For denne rundelige Gave sendes den ukendte Giver en
hjertelig Tak med Ønsket om, at Giveren og alle de mange,
der ved deres Bidrag, store og smaa, have bragt os nærmere
mod vort Maal, rigelig maa erfare Sandheden af Herrens For
jættelse: „Giver, saa skal eder gives“ (Luc. 6, 38).
Komiteen benytter tillige Lejligheden til at sige til alle, som
med Kærlighed og Forstaaelse følge dens Arbejde: Glem ikke
Indsamlingen til den nye Nazaretkirke! Det indsamlede Beløb
er c. 60,000 Kr.; men endnu er der langt til Maalet.
Paa Komiteens Vegne
C. J. HOLT,
Formand-
Præsternes Kirke.
Siden Maj har Arbejdet paa den nye Kirke ved Dybbølsgade
hvilet paa Grund af den store Arbejdsstandsning. Det er da
selvforstaaeligt, at Forventningen om Kirkens Fuldførelse til midt
i Oktober er bristet. Den vil ikke kunne blive færdig før ind
i det nye Aar. Saa snart der kan træffes Bestemmelse om dens
Indvielse, vil Komiteen sørge for, at saadant kommer alle Giveime
til Kundskab.