385 / 439
347
Dr. Daltons Bog
om
evange lisk Arbejde for Opførelsen a f Kirker.
Anmeldt af
J
u l iu s
F
r iis
H
a n s e n
.
' XTi
saa i dette Blads forrige Nummer, hvorledes Bestræbelser
' for gennem Lovgivningsmagten at skaffe en moderne Stor
stad tilstrækkelig kirkelig Betjening, uagtet Forholdene ellers vare
usædvanligt gunstige, ere strandede i Dresden, og at man er endt
med at slaa sig til Ro med at have nedbragt Sognene til en
Størrelse af 25,000 Mennesker. Vi saa ligeledes en under de
lykkeligste Varsler begyndt og med Vælde fremvoksende Bevæ
gelse i Berlin, som, udgaaet fra troende Kredse, efterhaanden
paakaldte alle de største jordiske Hjælperes Venskab og Støtte
for gennem en centraliseret Generalindsamling ligesom at forære
de nødvendige Kirker til alle de kirketomme Bydele i Verdens
staden —efter et glimrende, men kort Forløb blive træt og opgive
Arbejdet.
Var dette sidste nedslaaende, synes mig det første en lige
frem Ulykke for Kirken, og hvis en ond Skæbne nogensinde
skulde overgaa vort Kirkesagsarbejde, ville vi dog for al Ting
bede Herren om, at vort Vanheld ikke maa ligne dette først
nævnte og saaledes foraarsages ved, at Lovgivningsmagten tager
Sagen i Haand i Velvilje, men uden aandelig Forstaaelse af
Kirkens Behov. Da jeg i Sommer havde Lejlighed til at blive
lidt kendt med Forholdene baade i Dresden og Berlin, forekom
det mig, at der begge Steder manglede meget i den Frimodighed
og Fortrøstning, hvormed Kirkesagen følges herhjemme. Lige
ledes var det paafaldende, hvor lidt denne Sag egentlig var blevet
en Hjertesag blandt de troende, saaledes som her. I Berlin
talte jeg med troende Mennesker, der boede ganske nær en ny
Kirke, som snart skulde indvies, men vidste slet ingen Besked
derom. Alligevel syntes Stillingen mig langt sørgeligere i Dresden.
Thi det syntes, som om alle, baade Autoriteterne og Menigheden,
havde slaaet sig til Ro med det opnaaede, betragtede dette som