391 / 439
353
„lige Skole: Bøn og Arbejde for sin egen Kirke; ogsua for ham
„er den deri liggende Velsignelse gaaet tabt for hans Gerning
„i denne Menighed! Et ligefrem uerstatteligt Tab! Hvorfor ikke
„først udskille Sognet og maaske som Morgengave skænke det
„en passende Byggegrund? Hvorfor ikke straks give det sin
„Sognepræst — men en rigtig dygtig? Hvorfor ikke for en
„bestemt Aarrække tilstaa det Ret til at benytte Modermenig-
„hedens Kirke og saa i Guds Navn lade det tage fat paa det
„glædelige, dyrebare Arbejde at skaffe sig sit eget Hjem for
„Gudstjenesten? Saadan som vore Menigheder ere ville vi ikke
„ved egne Kræfter kunne bekoste hele Opførelsen. — Nu vel,
„just derfor bliver jo den almindelige Kirkeskat udskrevet, netop
„med dette for Øje i første Linje. Men en Del af Arbejdet maa
„tildeles den nye Menighed. Ud af lang Erfaring vil jeg hellere
„sige saaledes: den maa ikke berøves den varige og vidt
rækkende Velsignelse, som for Præst og Menighed udspringer
„af saadant offervilligt Medarbejde. Hvor vi lægge vore Bønner
„og Ofre, der bliver vort Hjerte.“
5. Med Hensyn til den ovenomtalte Morgengave udtaler For
fatteren, at det bliver bestandigt vanskeligere i Berlin at faa de
fornødne Byggegrunde til Kirker. Den kirkelige Øvrighed eller
hvem det ellers paahvilede har forsømt i rette Tid at forbeholde
sig saadanne. Var dette blevet gjort, samtidig med at Bebyg
gelsesplanen blev fastsat, kunde de have været erhvervet billigt
eller endog gratis, da, som bekendt, en smuk Kirke forøger de
omliggende Grundes Værdi. Men naar Myndighederne have for
sømt dette, hvorfor har man da ikke faaet velhavende Mænd af
Menigheden til forud at sikre sig passende Grunde, om fornødent
i Gadelinjen, som de saa kunde sælge eller mulig skænke til
Menigheden.
6. Fordringen om de uhyggelige Kæmpesognes Deling og Op
førelsen af et stort Antal nye Kirker nødvendiggør en Fordobling
af Kirkeskatten. Vore evangeliske Menigheder ere under flere
Aarhundreders Formynderskab, dels under Staten, dels under
Kommunen, bievne vænnede af med at staa paa egne Ben.
Men nu bliver det nødvendigt at tage sig sammen. Man glemme
ikke, at hvert Aar, foruden den store Gæld fra tidligere Aar,
kræver Opførelse af 5 nye Kirker, og det er os evangeliske
Kristne i Berlin, der maa løse denne Opgave. Og vi ville