395 / 439
357
geliske Kirker i St. Petersborg var 7, der paa den Maade havde
to Etager.
e) Forfatteren tror ikke paa den Indvending, at Berlinerne
ere saa vante til at gaa lige fra Gaden ind i Kirken, at de ville
tage Anstød af, at Kirken er bygget i anden Etage, og ikke
ville søge til Kirker, der saaledes ligge en Etage oppe. „Man
skal blot med Alvor og Omhu sørge for, at der paa Prædike
stolen staar Mænd med Evangelium, saadanne, som tale gud-
beaandet ud af Hjertets dybe Overbevisning-, fordi de tro, og
derfor i Evangeliets Kraft byde Livsens Ord til den evangeliske
Menighed, der begærer saadant. Da kunne vi ogsaa i vore
Dage spare os for Bekymring: vore Kirker skulle nok blive
fyldte, om de saa laa i tredie eller fjerde Etage.
f) Kirkenøden tvinger os til at bygge Kirkerne i Gadelinien.
Kan man faa en fri Plads, er den ubetinget at foretrække. Men
oftest maa man blive i Gadelinien. Der passer det særlig godt,
at Kirkebygningen højnes ved en nedre Etage. Og dette kan
•kunstnerisk udføres fortræffeligt og tilmed i det ydre meget
stemme med adskillig god ældre Bygningskunst, som netop havde
en Række mindre Vinduer under de høje Kirkevinduer. ——
Forfatteren slutter med at sige, at nu er det ikke Tid at
tale meget, nu er det Tid at handle; og allerførst maa man
lukke Øjnene op og se hele Kirkenøden, som den er. „Den
„evangeliske Befolkning i Berlin med Forstæder hehøver efter
„det nuværende Folketal 203 Kirker, for at der kan opnaas blot
„nogenlunde sunde Forhold, hver med 800—1000 Siddepladser;
„den har kun 73. For blot at betale den paaløbne Gæld og i
„Løbet af et Aarti at oprette tilfredsstillende Kirkeforhold, gælder
„det aarligt at bygge 13 nye Kirker og desuden 5 nye Kirker
„til Sognenes aarlige Tilvækst.“ Forfatteren forudser, at man
vil sige, dette er aldeles uigennemførligt, og at det er taabeligt
at fordre saadant; og han foreslaar derfor, at, hvis man hellere
vil det, kunde man ogsaa sætte sig det Maal i '20 Aar aarligt
at bygge 12 nye Kirker. Det bliver een ny Kirke hver Maaned
i 20 Aar. „Ganske vist maa man, hvis et saadant Værk skal
„fuldføres her i Berlin, mandigt forlade gamle udtraadte Spor
„og uden Betænkning bryde med dybt rodfæstede Sædvaner. At
„hænge fast ved dem er Gammelmands Daarskab. Hvorhen
„have de ført os disse gamle Spor, disse udlevede Sædvaner?