393 / 439
355
denne Pragt er lidet kirkelig og derfor i ret Forstand ogsaa lidet
kunstnerisk, at den er mere romersk end evangelisk, og han
opstiller to Hovedfordringer: at Kirkerummet skal bygges saaledes,
at alle kunne se og høre Præsten baade foran Alteret og paa
Prædikeslolen og — at det skal være et lyst, stemningsfuldt
Rum, hvor alle kunne se at læseved Formiddagstjenesten.
8.
De nye kirkelige Pragtbygninger staa i en skærende Mod
sætning til den vedvarende uhyre Trang til nye Kirker. Tilstan
dens Uholdbarhed viser sig paa de sørgeligste Maader. I et
uhyre Sogn staar Kirken stadig mere end halvtom til Trods for
Præsternes ivrige Arbejde. „Det er let at forklare! I en Masse-
„menighed kan der ikke, selv med det mest opofrende Arbejde
„fra Præstens Side, udvikle sig et kirkeligt Liv, som længes
„efter at skue Herrens skønne Gudstjeneste.“ I et andet Sogn
klage Forældrene
bitterligt: nu have vi faaet en stor, smuk
Kirke; men vi maa forgæves løbe fra en Præst til en anden for
at faa vore Børn antagne til Konfirmandundervisning (i Berlin
maa en Præst højst, have 50 Børn paa eet Konfirmandhold). —
Forfatteren nævner et Eksempel paa, at en Mand vilde give
100,000 Mark til en ny Kirke i Haab om, at mulig andre vilde
gøre ligesaa, men opgav det, da han saa, hvilke Summer der
blev bestemt blot til en enkelt Kirke, og gav sine Penge til
andre kristelige Formaal. Dr. Dalton foreslaar derfor, at det
skulde fastsættes, at der ikke maatte ydes Tilskud af Synodens
Kasse til nogen Kirkebygning, som kostede mere end 150,000
Mark, hvorhos han endnu en Gang stærkt fremhæver det gavn
lige i, at hver enkelt Menighed bidrager væsentligt til Afhol
delsen af sine Kirkeudgifter, og udtaler, at naar Ansvaret saa
ledes lægges paa den enkelte Menighed, og denne derigennem
lærer at staa paa egne Ben, vil dette tjene Kirkebygningssagen
bedst, og desuden vil der dermed følge en anden stor Fordel;
thi dette vil ogsaa øve en gavnlig Indflydelse paa Valget al
Præsterne. „Thi alle, hvem Menighedens Ve og Vel ligger paa
„Hjerte, og hvis Pengepung denne Sag tillige berører, ville være
„særdeles forsigtige, saa at de kun vælge saadanne Præster, som
„ved deres evangeliske Ord, ved opofrende, trofast Sjælepleje,
„ved rastløs Kærlighedsiver vide at holde Ilden paa Menigheds-
„arnen brændende og dermed gøre Hjerterne villige til Bøn og
„til Arbejde og Ofre for Menigheden. Man vil snart blive klog