Previous Page  45 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 45 / 439 Next Page
Page Background

3 7

Sogne her. Men ligesom de spille en meget lille Rolle i

Folks Tankegang, saa er ogsaa det derved krævede Hyrde­

forhold illusorisk paa Grund af Sognenes Størrelse. Man

tænke sig kun at være Hyrde for 60,000 — eller blot 20,000.

Den almindelige Tankegang i København er denne: Man

vælger

sig en Præst (ligesom en Læge), hvis man vil have en; men

føler man ingen særlig Trang til at have en Præ st, vælger

man ingen, og der kunde utvivlsomt tænkes Hundredetusinder,

som vilde sige: Jeg har ingen Præst. Ak, var det saa kun

dem, som ikke ønske en Præst, der talte saaledes! Men der

findes herinde mangfoldige Sjæle i allebaande Nød (syge,

gamle, forladte, forførte, søgende, tvivlende, anfægtede o. m, a.),

der iblandt de mange Tusinder ere komne til at bo aandeligt

saa langt fra K irken, at de ikke selv kende Vejen til den,

og som aldrig selv faa Mod til at søge en P ræ st, og dog

ikke søges af nogen Præst — fordi disse ikke kende det

mindste til deres Nød.

Jeg gentager det: Alle andre Steder i vort Land er det

saaledes, kun ikke i København. Og

hvorfor ikke?

Er Køben­

havns Beboere saa aandeligt udviklede, at de ikke trænge til

det? Eller er det en Gang for alle fastslaaet, at en Hovedstads­

befolkning maa være saa gudløs, at det ikke kan nytte noget?

Hvorfor er det anderledes i København? Dette ene Spørgsmaal

er nok til at sætte Kirkesagen i Bevægelse i et Menneske.

Og

Følgerne

ere da ogsaa aabenbare nok. Ved en Be­

regning ud fra Kirkebesøget paa en almindelig Søndag kan

man saa nogenlunde beregne Tallet paa de jævnlige Kirke­

gængere i København. Og da viserselv en velvillig Opgørelse*

at vistnok omtrent to Tredjedele

a f B y e n s

Befolkning saa godt

som aldrig gaa i Kirke.

Hvor ere de henne?

Mangfoldige Tusinder nødtes saaledes ind i Kampen for

Tilværelsen, at de hverken faa Tid eller Kræfter til at spørge

efter Aandens Behov. Forlystelsernes Malstrøm borthvirvler

de unge — og efterhaanden de ældre med — i Titusinder.

Fritænkeri og Fordom — baade i de finere og grovere Former

— breder sig foroven og forneden. Katolicismen og Spiri­

tismen tage deres Part o. s. fr.

Tænk blot, at en enkelt af disse Ting dukkede op i et

Landsogn, et enkelt daarligt Kvindemenneske, en enkeli Mand,