Previous Page  47 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 439 Next Page
Page Background

3 9

fra Kirkens Side, uden et energisk Arbejde paa at bringe Liv

og Sandhed deri, er selv at virke med til at nedbryde Agtelsen

for og Troen paa Kirkens Ceremonier og hele Virksomhed.

Men netop derfor lyder — det er jeg forvisset om —

Herrens alvorlige Kalcl

til alle Kristne i vort Land: „Gaa og

rejs min faldne K irke!“ Ville vi ikke, at det gamle Tempel,

hvori vort Folk i snart et Aartusinde har hentet Velsignelse,

skal synke helt i Grus, først i København og deretter i det

øvrige Land, da maa der tages fat med forenet Kraft af alle

danske Kristne, før det er for silde.

Men endnu skyldes der Svar paa Spørgsmaalet: Hvad det

da nærmere bestemt er, som der skal arbejdes hen paa? Er

det flere K irker? Vistnok skal der Kirker til, men det er

ikke

Hovedmaalel. Flere P ræ ster? Langt snarere, thi det

er aandelig Kraft, der trænges til; og dog ikke dette alene.

Det store Grundprincip er at føre Kirkens Arbejde tilbage til

den samme Grundform, det har i det øvrige Land. Den

kæmpemæssige Arbejdsmark maa deles i overkommelige Di­

strikter, og der maa sættes en Hyrde over hvert af disse

med den bestemte Opgave at gennemarbejde det, saa at det

ogsaa berinde kan blive, som ellers i vort Land — hvad der

er en Folkekirkes Livsbetingelse — at hvert Medlem af Kirken

har sin Præst og er ham nær nok til at kunne naa ham

eller naas af ham, naar det behøves.

Spørger man, hvor stor den Arbejdsmark, som anvises en

enkelt Præst, tør være, da samle Angivelserne sig med tem­

melig Sikkerhed om det Tal:

højst 5000

Mennesker. Og at

gennemføre en saadan Ordning i vor Hovedstad tør ingen­

lunde anses for umuligt. I nogle Sogne kan meget naas

blot ved en ændret Arbejdsdeling. Andre Steder maa Sogne

deles, Præster ansættes og Kirker opføres. Men de Ofre,

der udkræves hertil, ere -— saa betydelige de end ere — dog

ikke større, end at de kunne bæres af den danske Menighed,

naar den bliver klar over Nøden og i Herrens Navn

vil

afhjælpe den.

Men det maa Menigheden være paa det rene med: Det

er den, der maa ville. Fra Statens Side kan der vel blive

Tale om Støtte, men sikkert kun i samme Forhold, som det