48 / 439
4 0
bliver kendi, at Københavns Kirkesag er en Livssag for vor
Kirke, og at derfor den danske Menighed vil give sine bedste
Kræfter til at føre den igennem.
H. Ussing.
Et Forslag.
A f Toldkontrollør Stub i Nexø.
Med stor Interesse har jeg læst de talrige Udtalelser om
Kirkesagen, som fremkomme fra de forskelligste Sider. Og
det kan ikke nægtes, at denne Sag nu er noget tilspidset,
idet Menigheden forlanger den fremmet, medens Modstanderne
have opagiteret den ligegyldige Mængde derimod. Sørgeligt
er det, at dette er sket i partipolitiske Øjemed, som aldeles
ikke vedrører Kirkesagen. Og i det hele har Modstanderne
af Kristentroen løftet Hovedet højt, saa man næsten skulde
tro, at selve Satan var sluppen løs, naar man ser, hvilken
Gift og Galde der i de fritænkerske Blade udspyes imod
Menigheden. Men de skulde dog ikke glæde sig for tidligt.
Thi vil den levende Menighed i vort lille Land tage sig
sammen, er der intet i Vejen for, at den kan hygge Herren
de Huse i vor Hovedstad, som han har Brug for, ligesom
det skete i den gamle Pagtes Dage (1 Kong. 5, 5).
En Ting er vundet i den senere Tid, og det er, at de
Mænd, der staa forrest i Arbejdet for K irkesagen, nu kan
vide, hvad Støtte de kunne vente fra Rigsdagen og Københavns
Borgerrepræsentation. Men da Sagen saaledes aabenbart er
lagt over paa Menigheden, bliver det ogsaa en Pligt for. alle
dem i vort Land, som have fundet Naaden i Kristus Jesus,
at støtte den ved, at enhver efter sin Evne yder sin Skærv
til, at de manglende Kirker kunne opføres.
En Del af Befolkningen udenfor Hovedstaden har den
Anskuelse, at Københavnerne selv skal bygge deres K irker;
thi vi her ude i Landet har nok at gøre med at samle ind
til Missionshuse, Søndagsskoler og andre kristelige Formaal.
Men saaledes have vi Provindsboere ikke Lov at sige. Thi
Herren har befalet os, at vi skulle være med at udbrede
hans Rige her paa Jorden. Tillige maa vi ogsaa huske, at