60 / 439
paa god og gavnlig Maade. Maatte det blive Sæd iblandt
alle Kirkesagens Venner, at enhver Kirkeindvielse blev An
ledning til, at nye Gaver frembæres fra Sagens talrige
Venner.
Tale ved Indvielse af St. Lnkas Kirke,
af Biskop, Dr. S k a t Rørdam .
Ap. Gj. 2. 42—47.
De holdt våragtig fast ved Apostlenes Undervisning og ved Sam
fundet, ved Brødets Brydelse og ved Bønnerne. Men alle de troende holdt
sig sammen og havde alle Ting tilfælles. Og de solgte deres Ejendomme
og Gods og delte det ud iblandt alle, eftersom nogen havde det behov.
Og hver Dag vare de varagtig og samdrægtig i Templet, og i Husene
brøde de Brødet og nøde Maaltidet med Fryd og i Hjertets Enfoldighed,
idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Og Herren lagde
hver Dag nogle til Menigheden, som lode sig frelse.
Dette er Evangelisten Lukas' Skildring af Livet i Menig
heden i Jerusalem efter Pinsedagen og af dens Vilkaar ind
adtil og udadtil. Der er en egen Højtidsglans over dette
Menighedsliv, hvor alle de troende holdt sig sammen og
havde alt tilfælles og, som det senere hedder om dem, „havde
ét Hjærte og én Sjæl“, og hvor de havde Yndest hos alt
Folket, saa at Herren hver Dag kunde lægge nogle til Menig
heden, der lode sig frelse. Menigheden i senere Tider har
altid med Beundring set op til disse dens første Dage; og
enhver Menighedskreds, som er kommen til levende Bevidst
hed om den Naade, den er fælles om i Jesus Kristus, vil
sikkerlig baade ønske og stræbe, at i det mindste noget af
denne Højtidsglans maatte komme for Dagen i dens Liv.
Dette kunne vi ogsaa med Sandhed baade bede om og
stræbe efter. Thi den samme Hellig Aand, Kærlighedens og
Sandhedens Aand, som fyldte denne første Menighed, er endnu
den Dag i Dag Menighedens Talsmand og er endnu ligesaa
rig og rund som i Aposteltiden. Og den selvsamme Naade,
som dengang knyttede de mange sammen til at have ét
Hjærte og én Sjæl, er ogsaa given os, — naar vi kun ret havde
Hjærte til at bruge den og øse Liv og Kraft af den. Det,
der holdt de troende saaledes sammen, det var nemlig ikke
Sindenes naturlige Overensstemmelse eller fælles jordiske