Previous Page  61 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 439 Next Page
Page Background

5 3

Formaal og Interesser, saadanne Baand, som ellers kunne knytte

større eller mindre Kredse af Mennesker sammen til en Tid.

Heller ikke var det de samme Meninger og Anskuelser om

det, der hører til Guds Rige, saa alle talte paa samme Maade

derom; langt mindre de samme Talemaader og Stikord. Saa­

danne Ting kan holde et Parti eller en Sekt sammen, men

ikke en Menighed.

Nej, det der holdt de mange sammen

til ét, det var, som Lukas skriver, at de „endrægtig holdt

fast ved Apostlenes Undervisning, Samfundet, Brødets Brydelse

og Bønnerne“, d. v. s. ved Guds Naade i Jesus Kristus,

saaledes som den mødte dem i hans Menighed i Kraft af

hans Befaling og Indstiftelse. Og den samme Naade møder

ogsaa os den Dag i Dag i Kristi Menighed, med den samme

Kraft til at forene de troende til ét.

„De holdt fast ved

Apostlenes Undervisning

“, læste vi.

Dette er den Undervisning, som Jesus havde befalet sine

Apostle, og med dem sin Menighed alle Dage, at meddele

dem, der vare døbte i Faderens og Sønnens og den Hellig

Aands Navn, idet han sagde: „lærer dem at holde alt, hvad

jeg har befalet eder“, d. e. at holde fast ved al den Naade

og Frelse, som han har sat sin Menighed til Husholder over

og befalet den at bruge til Menneskers Frelse. Denne Naade,

som møder os i Jesu Kristi Ord, skal Menigheden „lære“ de

døbte ikke blot at kende, saa de vide Besked derom, men

at

holde

den fast med Hjærtets Tro; kun da kunne de være

levende Lemmer af Menigheden. Og vi skulle holde den fast

og bevare den hver i

sit

Hjærtes Tro; det er os ingenlunde

nok, at alle de andre tro; ingen kan frelses ved en andens

Tro. Men alligevel maa vi ikke tage denne Naade hver for

sig som

vort

Særeje, uden Hensyn til de andres Tro; den, der

vilde gøre dette, vilde derved stille sig udenfor Menigheden og

udelukke sig fra at vokse med den. Nej, den Naade, der

er given os, og det Naadens Ord, som vi tro, det samme er

ogsaa givet hele Menigheden og alle de enkelte i den, og vi

have og eje det kun i Samfund med de hellige, alle dem,

som i Troen have modtaget den samme Naade. Dette peger

Lukas paa, naar han videre skriver: „de holdt fast ved

Sam­

fund et

“, ikke saaledes at forstaa, som Ordet „Samfund“ nu

til Dags ofte bruges, om de Mennesker, der holde sammen,