62 / 439
5 4
men saaledes som det altid bruges i den hellige Skrift: de
holdt fast ved det aandelige Fæ llesskab om Jesu K risti Naade,
det Fæ lleseje de deri havde med alle de troende. Og netop
dette, at vi varagtig fastholde, at den samm e Naade, som er
given os i K risti Ord, den er ogsaa given til hele Menigheden,
alle de troende, saa baade vi og de øse vort Liv og K raft
af den samme Kilde, netop dette h ar en mægtig K raft til
at frigøre os fra den Enkeltm ands-K ristendom og den Parti-
K ristendom , der saa mangfoldig frister de troende, og til at
knytte os sammen med alle de troende, saaledes at, om vi
end ikke n aa til at „have ét H jæ rte og én Sjæl med dem “, at
vi dog, n aar vi ret besinde os, kunne se og føle, at den
samme Jesu K risti Kæ rlighed er det inderste H jæ rteslag og
Sjæ lekraften i os og i dem.
Dette ville vi isæ r kunne erfare, n aar vi med den første
Menighed rettelig holde fast ved
„B r ø d e ts B r y d e ls e '1,
ved
H errens Bord. T hi her tilbyder og giver vor H erre Jesus
K ristus os sig selv med al den Frelse og Naade, han har
vundet ved at hengive sig i Døden for os, men giver os den
som en fælles Gave og til fælles Eje. V istnok gælder det
ogsaa ved H erren s Bord, at hver enkelt for sig m aa modtage
denne N aade: ligesom hver af os m aa æde af Brødet og
drikke af Kalken med
s i n
Mund, saaledes maa ogsaa hver
isæ r modtage og tro Ordet, som dér lyder, med
s i t
H jærte.
Men dog kunne vi kun modtage denne Gave rettelig og faa
den fulde Velsignelse deraf, naar vi modtage den i Fæ lles
skab med Menigheden, alt som H errens Ord lyder: „det er
mit Legeme, som gives
fo r eder;
det er den nye P ag t i mit
Blod, som udgydes
fo r e d e r “,
saa at denne N aadens Gave
skal være fælles for alle :lem, til hvem dette Ord lyder, —
ikke blot den K reds, som i det Øjeblik er sam let paa. samme
Sted, men alle dem, til hvem det samme Ord lyder i Nutiden,
og til hvem det h a r lydt i Fortidens Dage, for a t de alle
skulle have Liv tilfælles, „leve ved Jesus K ristus, ligesom
han lever ved sin F a d e r.“
Og endelig skriver Lukas, at de troende holdt fast ved
B ø n n e r n e ,
ved den H immelstige, som vor H erre Jesu s h ar
rejst for sin Menighed paa Jord, for at vi ad den skulle
stige op fra denne Jord med dens Strid og Nød og Synd,