66 / 271
I februar 1908 fik København sin første tuberkulosestation, og i juni 19 13 ind
viedes hovedstadens første radiumstation, efter at Radiumfondet var blevet stiftet
året i forvejen. Foregangsmanden inden for radiumbehandlingen var den førnævnte
professor Johan Frederik Fischer.
1 9 1 0 afløste Rigshospitalet Det kongelige Frederiks hospital.
I årene op mod første verdenskrig skete der afgørende ændringer inden for kom
munens hospitalsvæsen med hensyn til administrationsforholdene og med hensyn til
sygeplejerskernes forhold.
Den administrative ledelse af Kommunehospitalet havde, som nævnt, fra 1863
været lagt i hænderne på en forstander. Denne kaldtes fra 1885 inspektør og fra 1898
direktør. Han ledede både Kommunehospitalet og de øvrige kommunale hospitaler.
I 1 9 10 udskiltes stillingen som hospitalsdirektør imidlertid fra stillingen som admini
strativ leder af Kommunehospitalet, og dette hospital fik sin egen inspektør. Det
foran nævnte lægeråd blev ved denne tid til hospitalsradet, i den form dette eksisterer
i dag. Det består a f borgmester og rådmand for magistratens 2. afdeling, stadslægen,
hospitalsdirektøren og de kommunale lægechefer under magistratens 2. afdeling med
undtagelse a f overlægerne ved Set. Hans hospital, for hvilket der eksisterer en særlig
ordning. Det holder almindeligvis møde en gang om året, hvor det forhandler hospi
talernes anliggender i almindelighed, gennemgår forslaget til hospitalsbudgettet samt
vælger 5 lægechefer til et stående udvalg, hospitalsrådsudvalget, der desuden består
af hospitalsdirektøren. Udformningen a f dets arbejdsform fandt sted fra 1 9 10 under
ledelse af K . M.
N
ielsen
,
der fra dette år blev hospitalsdirektør.
Hvad sygeplejen angik, nedsattes fra 1908 et sygeplejeudvalg på Kommunehospi
talet bestående af hospitalsdirektøren, en overlæge, forstanderinden og to repræsen
tanter for plejemødrene. Det fastlagde rammerne for elevuddannelsen, og dets to pleje
modre fik overdraget antagelsen a f elever til hospitalet. Allerede i 1908 drøftedes op
rettelsen af en forskole for eleverne. Men dette blev dog først til virkelighed i 1916,
da en sådan skole indrettedes i en lejlighed i Gammeltoftsgade 10, stuen, med
S
exta
H
ammerich
som lærerinde. Derimod gik man straks i gang med at tilrettelægge en
turnus for eleverne inden for de forskellige afdelinger. Ved siden af den praktiske gaves
der også en teoretisk uddannelse. Denne var blevet tvungen fra 1898; før den tid
havde der været nogen mulighed for frivillig undervisning. Uddannelsen strakte sig
dengang over mere end 3 år, og i det første år gaves ingen løn. De unge piger, der
antoges, var almindeligvis mellem 22 og 30 år.
I sygeplejeelevernes praktiske gerning indgik en masse tid- og energikrævende
rengøring. Både de og de færdiguddannede sygeplejersker vækkedes til dagens gerning
64