62 / 271
12. april 1892 kom en lov om sygekasser. I løbet a f 1880’erne var der sket en vis til
gang til sygekasserne. 1885 var således 7,8 % a f befolkningen i sygekasse a f en eller
anden art. De fleste a f de københavnske fagkasser, d. v. s. de sygekasser, som var
en videreudvikling a f laugskasserne, var anerkendte, hvilket i praksis betød, at de
kunne få indlagt deres medlemmer på kommunens hospitaler for halvdelen a f den
ordinære pris. Disse kassers økonomiske evne var imidlertid ringe, og det gik ud over
lægerne, der måtte regne med så beskedne indtægter af deres sygekassepraksis, at de
måtte have privatpatienter ved siden af for at få indtægter, der bragte dem op på et
tilfredsstillende leveniveau. På et møde i Lægeforeningen for København og Omegn
i 1887 blev sagt, at det ville være ønskeligt, om lægebetalingen fra sygekasserne blev
bragt op i en sådan højde, at det var muligt for en læge helt at leve a f sygekassepraksis.
Og to år i forvejen havde en fremtrædende læge bittert udtalt, at i virkeligheden repræ
senterede de af sygekasserne sammensparede reservefonds lægernes godgørenhed.
Sygekasseloven a f 1892 forbedrede sygekassernes økonomi og effektivitet, idet både
stat og kommune fra nu af ydede tilskud til anerkendte sygekasser. I lovens første
decennium viste resultaterne sig da også i en stigning af medlemstallet fra ca. 115.000
til ca. 400.000 og i kassernes indtægter fra ca. 830.000 kr. til ca. 4,2 mill. kr.
Nye hospitaler blev ikke bygget i 1890’erne, men der skete forskellige omlægninger
og udvidelser a f de bestående, således fik Kommunehospitalet foretaget forskellige
forbedringer a f operationsstuerne i årene 1890—9 1, Øresundshospitalet udvidedes stærkt
i årene 1892 og fremover (se side 203), og Blegdamshospitalet fik i 1899 tre nye syge-
bygninger og en desinfektionsbygning. 1892—97 opretholdtes en gynækologisk poli-
klinik på Kommunehospitalet.
Lægevidenskaben vandt stadig nyt terræn. Inden for kirurgien tillod aseptikken,
forbedret narkose og nye tekniske hjælpemidler, at der foretoges nye, dristige indgreb.
Axel Iversen, der var overlæge på Kommunehospitalets 5. afdeling fra 1884, indførte
fra 1891 operativ behandling a f appendicitis, omend under protest fra tilhængerne af
den hidtidigt anvendte behandling med opium, og efter hans død det følgende år
førte hans efterfølger, dr. med.
E.
A .
T
scherning
,
den operative behandling af denne
sygdom frem til almindelig anerkendelse. I marts 1896 blev det første røntgenbillede
i Danmark taget af overlæge ved Kommunehospitalets 3. afdeling
J
ohannes
M
ygge
og fysikeren
H
einrich
E
llinger
.
På initiativ af
J
ohan
F
red
. F
ischer
(1868 -1922)
oprettedes 1898 et røntgenlaboratorium på Kommunehospitalet med ham som chef,
og det blev senere udvidet til en egentlig røntgenklinik.
Det var i 1890’erne, at
N
iels
F
insen
offentliggjorde sine opdagelser over lysets
virkninger på huden. I 1896 oprettedes med privat støtte hans første primitive lys-
60