67 / 271
kl. 5,30, og arbejdeu varede ved til kl. 19 eller endnu længere, hvis forholdene krævede
det, kun afbrudt af et par fritimer. Alle måltider indtog de på den afdeling, hvor de
gjorde tjeneste, og disciplinen var i det hele stadigvæk meget rigoristisk.
På Kommunehospitalet var en ny sygeplejerskebolig blevet taget i brug i 1906.
Forholdene var imidlertid noget forskellige fra hospital til hospital, og de var
stadig strammest for sygeplejerskerne på Blegdamshospitalet. Men her blev drøftel
serne af, hvad der kunne og burde foretages til regulering, på grund af et sammenstød
med andre omstændigheder til et led i en større sag.
I løbet af 1 9 1 1 blev der nemlig fremført en del klager over forholdene herude,
dels gennem pressen, dels i direkte henvendelser til magistraten. Klagerne rettedes
mod forskellige forhold, men det var dog øjensynligt, at noget af det, der foruroligede
publikum mest, var frygt for, at der ikke blev passet godt nok på at undgå smitte
spredning, samt forældres nervøsitet ved at de, på grund af patienternes afsondring,
havde svært ved at følge udviklingen i deres børns sygdom. Magistraten nedsatte
derfor en kommission af læger og embedsmænd til at undersøge sagen. Den skulle se
både på patientbehandlingen, besøgsspørgsmålet, bygningsforhold, personaleforhold
og andet.
De mange forhold, som kommissionen skulle undersøge, trak dens arbejde så længe
ud, at den først kunne afgive sin betænkning den 2. marts 1914. Med hensyn til
smittefaren udtaltes, at de tilvejebragte oplysninger tydede på, at smitteoverførelse
på hospitalet kun kunne siges at have fundet sted i ringe omfang, men der blev dog
gjort indstilling om en række foranstaltninger, der yderligere skulle kunne begrænse
faren for smitte.
Kritikken havde i ikke ringe grad været rettet mod sygeplejerskerne, og under
kommissionens undersøgelser måtte det da også erkendes, at de sygeplejersker, det
var muligt at skaffe til epidemihospitalet, næppe helt var på højde med sygeplejerskerne
ved stadens øvrige hospitaler, simpelthen fordi vilkårene for personalet der var bedre
end på Blegdamshospitalet. Forholdene her betegnes som »1 flere Henseender ret
uheldige, hvoraf Følgen i Længden let vil blive, at de bedste Kræfter inden for Standen
vil foretrække andre Hospitaler fremfor Blegdamshospitalet«. Sygeplejerskerne pa
dette hospital havde bl. a. ikke noget fast værelse, men måtte flytte om, efter som de
havde vagt eller ikke, og når et af teltene blev lukket på grund af rengøring eller lg-
nende, stod de ofte uden opholdssted. Tjenesten var desuden meget anstrengende
og deres bevægelsesfrihed indskrænket. Kommissionen anbefalede derfor varmt, at
hver plejerske (assistent) fik sit eget værelse, medens det kunne anses for forsvarligt
at lade eleverne bo sammen to og to. Der stilledes forslag om opførelse af en byg