64 / 271
1 901. Samme år stiftedes Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, der
siden har oprettet en række sanatorier landet over. Øresundshospitalet blev efterhån
den stadens tuberkulosehospital, fra 1906 med en særlig tuberkuloseafdeling.
Tuberkulosen er en fattigmandssygdom, og det er derfor karakteristisk, at det
netop er i årene op mod 1. verdenskrig, at kampen mod den for alvor sætter ind, for
i disse år skete der en meget væsentlig fremgang i befolkningens almindelige velstand,
således at levestandarden kunne hæves. Landbruget var endelig kommet ud af den
krise, det havde levet under i omkring en snes år, industrien voksede og gav næring
for stadig større skarer, og byggeriet var inde i en hektisk periode, så hektisk, at der
i 1908 udbrød en veritabel krise, fordi der var bygget for meget. I 1920 rne og
1930’rne talte folk ofte med et suk om de gode tider »før krigen«, og til en vis grad
med rette; thi bortset fra årene omkring 1960 har vel næppe nogen periode tegnet sig
så lyst, økonomisk set, som disse år. Intet under, at Københavns kommune vovede
at tage store hospitalsplaner op.
Det var nu også nødvendigt, for byen var vokset meget betydeligt, ikke alene
på grund af den almindelige befolkningstilvækst, men også fordi København i årene
19 0 1-0 2 indlemmede flere store yderdistrikter. Det drejede sig om Brønshøj sogn,
den del af Hvidovre sogn, som kaldtes Valby-distriktet, og som omfattede Valby,
Vigerslev og Kongens Enghave, samt om Sundby og Nathanaels sogne på Amager.
Staden København, der ved udgangen af 1899 havde udgjort ca. 4.300 tdr. land, ud
gjorde fra 1. januar 1902 ca. 12.700 tdr. land. Indbyggerantallet, der før indlemmelsen
havde været ca. 360.000, voksede ved denne med godt 40-000, og en stærk forøgelse
måtte forudses.
De to sogne ude på Amager indlemmedes i København pr. 1. januar 1902, og samme
dato tog kommunen et nyt hospital i brug derude. Bygningen, man brugte, var op
rindelig bestemt til at tjene som forsørgelsesanstalt for Tårnby kommune. Den var
opført i 1894, til dels for midler, der var skænket a f etatsråd L. P.
H
olmblad
.
Det
nye hospital fik navnet Sundby hospital. Det omfattede fra begyndelsen 3 bygninger
og havde 27 sygestuer med i alt 7 1 sengepladser. Hospitalet skulle væsentligst behandle
patienter med almindelige medicinske og lettere kirurgiske sygdomme samt yde poli-
klinisk hjælp. Man opretholdt tillige den børneoptagelsesafdeling, der havde hørt
under forsørgelsesanstalten.
Samtidig erhvervede kommunen af de Kellerske åndssvageanstalter en ejendom i
Baldersgade, og den indrettedes som filialhospital a f Kommunehospitalet (med 76
sengepladser til medicinske patienter). Hospitalet fik navnet Balders hospital og toges
i brug 1. januar 1903.
62