60 / 271
Den sidste kategori behandledes på Kommunehospitalets 4. afdeling. Om den udtalte
udvalgsbetænkningen: »Ikke blot maa det i og for sig betragtes som et Gode, naar
man fra denne Afdelings Fruentimmerside kan udskille alle egentlige korrumperede
Elementer, der, om der end kan være en Gradsforskjel mellem dem og de indskrevne
Skjøger, dog naturligst høre sammen med disse, men et væsentligt Hensyn maa tillige
tages til, at Kommunehospitalets nævnte Afdeling længe har været saa overfyldt, at
Administrationen har havt Vanskelighed ved at fyldestgjøre den Forpligtelse, der i
Følge Lovgivningen paahviler Kommunen til ubetinget at modtage Enhver, der be-
gjærer sig indlagt paa Hospital som lidende a f syfilitiske og veneriske Sygdomme«.
Administrative betragtninger og victorianske sædelighedssynspunkter mødte altså op
hånd i hånd og krævede det nye hospital.
Trods al victorianisme var der dog også nye, friske synspunkter i udvalgsbetænk
ningen. Den sagde nemlig: »Som en Fordring, der andet Steds mere og mere søges
gjennemført, og som ogsaa vi maa anse vel grundet, skulle vi dernæst fremhæve, at et
Hospital som det her omhandlede helt igjennem i Henseende til Pladsforhold og Lign.
bør være indrettet paa lignende Maade som alle andre Hospitaler, og at det navnlig ikke
Fan forsvares, at de indlagte Syge, hvor dybt sunkne de end i moralsk Henseende kunne
være, under deres tvungne Hospitalsophold saa at sige holdes under Laas og Lukke,
saaledes som Tilfældet har været paa Almindelig Hospitals 2den Service paa Grund a f
de der værende i enhver Retning yderst slette Lokaliteter«. Dog, da lediggang som
bekendt er djævelens hovedpude, skulle der i det nye hospital indrettes arbejdsstuer
for de oppegående patienter, idet man måtte regne med temmelig langvarige sygehus
ophold, der ikke krævede sengeleje. Beskæftigelsen var dog frivillig.
Udvalgets medlemmer må dele æren for disse moderne synspunkter med den mand,
som havde været dets lægelige rådgiver ved planernes udformning, overlæge, dr. med.
R
udolph
B
ergh
ved Almindelig hospital, og han blev naturligt det nye hospitals
overlæge, da det åbnedes for patienter 22. januar 1886 under navnet Vestre hospital.
Hans ledelse af det gjorde det til et mønsterhospital på dets felt. Hospitalet var opført
efter professor V .
PETERSEN.
15.
november 1884 åbnedes på privat initiativ en poliklinik for ubemidlede, der
i sin udformning repræsenterer den typiske 1800-tals filantropi: Midlerne skaffedes
til veje ved gaver, den lægemæssige assistance ydedes gratis - og det hele var lagt alt
for småt an. Omtrent samtidig - nemlig 2 1. juli 1885 - åbnedes Set. Johannes stiftelsen,
der kom til at tjene en kombination af kommunale opgaver som arbejdshus, optagelses
anstalt og sygehus (med omkr. 300 pladser) for kronisk syge, patienter med fnat,
skurv og utøj etc.
58