56 / 271
overordentlig stor betydning for udviklingen a f denne nye stand. Hun hed Henriette
Schultz, blev gift Tscherning og har som
H
enny
T
scherning
indskrevet sit navn
blandt de betydeligste forkæmpere for sygeplejerskernes uddannelse og sociale pla
cering.
Da den »blandede« afdeling nedlagdes i 1875, oprettedes hele to nye afdelinger:
en ny kirurgisk afdeling (5.) og en afdeling for sinds- og nervesygdomme (6.), landets
første i sin art. Ved oprettelsen af sidstnævnte afdeling efterkom kommunen et ønske,
som var stærkt fremme i lægekredse. Derimod måtte de samme kredses ønske om øre-
og øjenafdelinger vente til henholdsvis 1883 o§ 1884* I 1886—88 blev Kommunehospi
talet udvidet med en tilbygning til brug for en ny operationsstue samt med en udvi
delse af cellebygningen. 1884 var funktionærbygningen i Bartholinsgade blevet opført.
1879 toges Dronning Louises børnehospital i brug. Det optog i udvidet form det
arbejde, som havde været udført af det foran nævnte børnehospital i Rigensgade.
Det var og er et privat hospital, men i intimt samarbejde med Københavns kommunes
hospitaler, der stadig beslaglægger en betydelig del af hospitalets sengepladser.
Omkring 1880 var den økonomiske depression så nogenlunde overvundet. De
første år af 8o’erne skete der en ret betydelig udvidelse af den københavnske industri,
indtil et nyt tilbageslag for en tid hæmmede udviklingen. Byens befolkningstal voksede
stadig, og der byggedes meget. Der var i disse år megen fattigdom, og de lejligheder,
som byggedes til proletariatet på Vesterbro og Nørrebro, var ofte skandaløst dårlige.
Samtidig gjordes der imidlertid fra kommunal side adskilligt for at forbedre hygi
ejnen i byen. 1883 toges de første offentlige slagtehuse i brug, sundhedsvedtægten af
1886 indførte kød- og mælkekontrol og indeholdt bestemmelser mod sundhedsfarlige
bygninger, 1885 forsvandt de sidste latringruber, 1889 er det sidste år, hvor det var
tilladt på flyttedagen at kaste sengehalm o. lign. på gaden, og i det samme år bevilgede
kommunen for første gang penge til anlæg a f en offentlig legeplads for børn. I 1880’erne
nåede man så langt frem i forståelsen af tandplejens betydning, at der blev taget skridt
til oprettelse a f en tandlægeskole (kgl. resolution af 19. juni 1888). Men der skulle
dog gå endnu mange år, før systematisk tandpleje blev blot nogenlunde almindelig.
I 1889 kom en ny bygningslov, der i almindelighed fastsatte gadebredden til 30
alen (knap 19 m). Formålet skulle være at give mere lys og luft. Men bebyggelsen
med den gamle lovs 20 alens gadebredde var allerede så langt fremskredet i mange af
de nye kvarterer, bl. a. i Blågårdsgadekvarteret og Saxogadekvarteret, at det var for
sent at foretage ændringer. Magistraten forringede desuden i adskillige tilfælde lovens
virkninger ved at benytte sig a f sin ret til at nedsætte gadebredden til 25 alen. 1881
var den første elektriske gadelampe blevet tændt i København. 1889 vedtoges det at
54