57 / 271
opføre en elektrisk centralstation, og fra
1892 har man begyndelsen til en offentlig
elektrisk gadebelysning i byen. I 1885
bevilgedes 5.500 kr. til indlægning af
elektrisk lys i Kommunehospitalets ope
rationsstue, men først efter 1900 indlagdes
der elektrisk lys i afdelingerne. 1884 fik
Kommunehospitalet sin første telefon.
Medens byggespekulanterne gjorde
deres til, at København kunne blive en
by med skumle lejekaserner, solløse bag
gårde, en trang og uhygiejnisk ansamling
a f beboelser, gjorde andre kræfter, heri
blandt kommunale, altså beskedne frem
stød på en række fronter for at gøre
hovedstaden til et sted, der bød på mere
menneskelige, hygiejniske og socialt be
tryggende forhold. Disse brydninger sker
til et akkompagnement a f klassemæssig,
politisk og åndelig strid. Radikalisme
mod kristendom, Venstre mod Højre,
socialisme mod kapitalisme, land mod by
og kvindernes krav om ligeberettigelse
med mændene er nogle a f de store mod
sætninger og stridspunkter i tidens drama, og de forgrenede sig til snesevis af under
områder, der førte modsætningerne og striden ind i en masse menneskers dagligdag.
Det, som samtidig sker på lægevidenskabens og hospitalsvæsenets område i disse
år, er også præget af dramatik. Der gøres epokegørende opdagelser, og der sker afgø
rende omlægninger af teknikken.
I
Tyskland havde
R
obert
K
och
fundet flere sygdomsbaciller, således i 1882
tuberkelbacillen, og han havde udviklet en bakteriologisk teknik, som andre kunne
bygge videre på. I løbet af en ganske kort årrække fremkommer derfor oplysninger
om opdagelsen a f en række bakterier og patogene protozoer. I København oprettedes
1884 Laboratoriet for medicinsk bakteriologi.
Inden for kirurgien sker en fortsat udvikling af aseptikken. Operationsstuen og
dens personale bliver underkastet en gennemgribende hygiejne. Tidligere havde læ
Sektionskarl Hansen (Kommunehosp.). Tegnet
1884 af Poul Hertz. Med.-hist. museum
55