134
K O N G E N S A D J U T A N T
aldrig! kunde finde C. Moltke enig med sig selv og derfor ei forstaae
ham; nu er han aldeles klar og vi fuldkommen enige. Jeg troer,
at jeg gavner ham og derved det Hele, thi jeg er aldeles ligesaa
bestemt som han, men ikke som han entêté, og da vi have ube
tinget Tillid til hinanden, saa kan jeg file Kanterne af de af ham
foreslagne mesures, inden at de tales i Malm, og derved bliver Kon
gen mere modtagelig for dem. — Den allerloyaleste vi endnu have
seet her, er O. Blome; thi han er villig til at paatage sig Alt, Viril
Stemme, Over Præsident, Minister, Commissair, jeg troer ham Su
perintendant, Intet er ham for broget. Jeg kan ikke troe Andet, end
at J. Criminil snart maa komme her, og jeg troer ei at dette læn
gere kan skade, thi vi ere som sagt over Rubicon og kunne ei til
bage. Kongen skiuler ikke, at han finder det upassende, at Dronnin
gen først i Sept, gaaer til Augustenborg for d. 17de at komme til
Piøen: „Jeg misunder hende ikke Opholdet der, men det seer jo ud,
som om hun stillede sig i Opposition med mig.“ Kongen har virkelig
været charmant imod Alle; siden Frue Schlieben var reist, under
holdt han sig næsten udelukkende med Frue Dupré, en meget styg
gammel Brunsvigerinde. [Kron] Prinds Frederik er „drolligere“
end nogensinde før, thi det har dog oplivet ham at blive Major.
Skilsmissen er un fait accompli; faaer han nu Augusta [Datter af
Landgreven af Hessen] ?
27.
Avg.,
Wyk: Kongen var igaar og er idag i mageløst godt
Humeur, sprudlende af Lune, thi han er tilfreds med sig selv. Da
jeg igaar sagde ham om en Nyankommen, at det var en Avis Rédac
teur, svarede han mig: Saa kan De være rolig for, at han har over
draget en Anden at skielde os ud i hans Fraværelse. — Det morer
ham meget, at Amtmand Brockdorffs Afsættelse [25. Avg.] har v iL
ket saameget f. Ex . paa Amtmanden her Krogh, som paa eengang
har kastet al Slesvig Holstenisme overbord. Hverken Lützow eller
Rômeling befrygte det Allermindste af Tropperne. Prindsen [af
Nør] er ingenlunde tilbedt blandt dem, og han var i høj Grad for
hadt af Officererne for hans store Hvashed imod Underhavende.
Hans Pension er endnu ikke bestemt; jeg foreslaaer den til 6000
Specier, men dette forekommer Moltke at være vel lidt.
28. Avg.,
Wyk: laftes blev jeg forhindret i at slutte dette Brev,
da jeg maatte kiøre og spadsere med Kongen; men — Du skal nu
faae en colossal Nyhed. Rusland har paa den allerbestemteste Maade
udtalt en ubetinget Tilfredshed med hele Kongens Fremgangsmaade,
har erklæret for sig og hele Huset Gottorp, at Slesvig uopløselig er
forbunden med Danmark og underkastet Arvefølgen der; at man er
fuldkommen tilfreds med Udtrykkene i det aabne Brev om Holsten
og færdig til at aabne Negotiationer herom med Danmark for sig og
Oldenborg; at man betragter hele Uvæsenet i Tydskland comme des
nausées révolutionnaires og Neumiinster Adressen som un manifeste
incendiaire etc. — Maaskee det for Eftertiden ei var aldeles uden
Interesse, naar Du specielt samlede og bevarede mine Breve herfra
i aar, thi et nøiere Referat er her neppe givet om Begivenhedernes