AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T

133

denne foreslog, uden Betænkning vilde bekræfte ham. — Igaar kom

Solen frem og forbød os at ride, men idag troer jeg at det bliver

Alvor; jeg har sagt Fru Krause, at det er saa sørgeligt Syn, at det

er opladet til idag, da vi begynde Sorgen for Prinds Heinrich af

Preussen.

2 1.

Avg.,

Wyk: Denne Gang giøre de Nyheder, jeg bringer Dig,

mig ondt. J. Criminil har forlangt sin Afsked! At han ei vil gaae som

Commissair til Slesvig, er naturligt, men at han i dette Øieblik vil

forlange Afsked som Cancellie Præsident [for Hertugdømmerne],

det giør mig inderligt ondt, thi det finder jeg uværdigt, og da jeg

agter og ærer ham, saa skyder jeg Skylden herfor paa hans Damer,

thi Moder og Datter skulle i den Retning være lige slemme. C.

Moltke er allerstrengest i sin Dom om dem. Criminil er idag paa

Gottorp for at modtage fra Statholderen. Jeg formoder, at Kongen

har fritaget ham for Posten som Commissair, men derimod bedet

ham at blive indtil videre som Præsident, hvilket Moltke vistnok

bliver efter ham; derimod haaber jeg, at Moltke ikke bliver Commis

sair, men heller Scheel, som er koldere, roligere og bedre kiendt

med alle Personligheder. Lad dette blive imellem os, og

sug

Ingen

om Criminils Ansøgning, som jeg for hans Skyld oprigtigen vil

ønske maa forblive ubekiendt. Kongen har ikke brydet sig herom

mere, end bag paa min Haand, han var i Perle Humør igaar skrev

sig Fingrene krumme, badede, havde Referater, reed, gav Audienzer,

taflede med stor Munterhed, arbeidede, gik hen og hørte en Dreng

synge i „Erholung“ [Badesalonen] !, drak Thee og giorde Paitie,

Alt i Humør som ein junger Kalb! - Det forekommer mig nu ikke

usandsynligt, at Criminil dog kan blive som Præsident 1 Altona,

hvilket vist kan convenere begge Parter, hvorimod han 1 Kløben

havn ofte generede Kongen. Stemann troer jeg imidlertid vil raade

til at giøre ham til Statsminister; thi han ærer og agter ham høit

og sætter ham langt over Broderen.

24. Avz.

Wyk: Criminil fik Kongens Brev saa seent at han ei

d. 21 de mødte paa Gottorp, hvor Prindsen [af Nør] er or

^eve

rede til Rist og var i høi Grad bevæget. Kongen betegnede igaar,

at de var skildtes ad som Venner, i det han pludseligen stod op og

drak hans Skaal: Min Svoger Prindsen af

ende! Enhver Tilbagetræden nn fra Kongens Side e r ,G u d j

lovet, aldeles umuelig, endog om der udbrød c o m p l e t o g

jeg troer, at man nu med Sikkerhed kan regne paa “ Jokkel.g :Fast

hed i Hovedsagen. — Jeg er nær ved at komme

1 1

cden

mig boer en Statsmand, naar jeg nemlig saii™ “ ho>der Resultøterne

med mine Anskuelser fra

F ø r s t

af, jeg ar a

, . ,

derhen

hele Staten blev udeelt samlet, .m ldertidm aaderarteidesderhen

i Enighed og uden Dumheder, thi stor Klogskab bør man ei vente

eller forlange- jeg forbittres derfor, naar jeg

seer

usle Personlig

heder at stikke rem i denne

hele

Europa, Tiden og dens Aand inter-

essere n d e

Gienstand.

Hvor synderligt! Fordum veed Du, at jeg