AdmiralCCZahrtmann

1 3 2

K O N G E N S A D J U T A N T

Forsæt [af Kongen]. Jeg haaber imidlertid endnu paa det Tids

punkt, naar vi vende tilbage, men [Carl] Moltke og Tillisch lee mig

ud for min Godtroenhed og mene, at jeg nu vel burde være cureret

herfor. R ex ’s Befindende og Humeur er ypperligt, men en Insou-

cience, som er utroelig; Vi leve nu alene for en coquet paatræn

gende [preussisk] Frau v. Schlieben paa en Maade, som er ækel.

16. Avg.,

Wyk: Turen til Amrum igaar var begunstiget af Veir,

vi kom hiem Kl. 8, og dette syntes vi Alle at være nok, men —-

Kongen lod Alle indbyde til Thee, og der blev der musiceret af Bii-

low og J. Donners Kone og opført Charader: „Oland“ under Di-

rection af Frue v. Schlieben og „Wassercour“ af Frue Behn, som

Marquis de Torcy havde jeg den Ære at spille med Queen Bess

(Frue v. Warnstedt) og the Dutchess (Frue Behn). Søvnigheden

gik tabt. — Her er en høiest vigtig Efterretning: Han (Du for-

staaer hvem) har indgivet sin Demission uden mindste Forbehol

denhed [Statholderen, Prinsen af Nør], den er endnu ikke antaget.

— Efter igaar at have jaget Kaniner i tre Timer besteg Kongen,

imod mit Raad, med Tillisch og mig den 105 Fod høie Sadeldyne

paa Amrum; han glædede sig meget over Udsigten, men endnu mere

glædede han sig over ikke derved at føle den mindste Smerte eller

Tryk i Brystet; dette overgik hans Forventning, da han selv erklæ

rede det for den sværeste Prøve, han havde budet det, siden første

Gang han blev aareladt. Dahlerup brummer imidlertid over slige

Experimenter, der ikkun lidet skulle harmonere med Badecuren.

Schliebens reise om et Par Dage, og saa er da det Courerie til Ende.

18. Avg.,

Wyk: Igaar forlod Frue v. Schlieben os, men i hendes

Sted ankom Jørgensen-Jomtou, som jeg formoder skal bereise Her

tugdømmerne [som Kongens Agent].

ip.

Avg.,

Wyk: Igaar udfærdigedes Statholderens Afsked; indtil

videre bliver Posten vakant. Ligeledes bevilgedes det ham at ned

lægge Commandoen over Tropperne i Hertugdømmerne. Som Motiv

til Ansøgningen anfører han den sidste Samtale med Kongen. Lige

ledes er Hertugen [Carl] af Gliicksborg efter Ansøgning beafskedi

get som Oberst. Han havde været dum nok til at søge om at gaae

af som Generalmajor, men Kongen vilde paa ingen Maade, thi paa

ham er han meget vreed. Maaden han er afgaaet paa, er saaledes

aabenbar Unaade, og Du veed, hvad det siger, at Kongen skal vise

dette imod Enkedronningens Svigersøn. — Jeg maae endnu fortælle

Dig, at Grev [F. M.] Knuth, i Anledning af at han har indstillet

sin Ungdomsven, den berygtede Demokrat [D. G.] Monrad, til Præst

i et af sine Kald, har tilskrevet Kongen et gandske mageløst smukt

Brev for ei at udsætte sig for Misforstaaelse; det er noget af det

Skiønneste, jeg har læst, hvortil jeg aldrig havde troet ham capable,

og som jeg meget vilde ønske, at Du kunde læse, da dets ædle Ret

sindighed vilde røre Dig til Taarer. Kongen har ladet ham svare,

at han aldrig selv havde valgt Monrad, men at han fuldkommet

paaskiønnede Motiverne til Knuths Valg, og at han derfor, naar