AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T

127

vivons au jour le jour. Hvad der kan bydes, og hvad der bydes, er

aldeles utroeligt.

14.

Sept.,

Gram: Jeg har den høist sørgelige Efterretning, at vi

iaftes, da vi kom her tilbage fra Ribe, fandt Tillisch — død! Han var

bleven her tilbage med de tre Krogher, Hilimers, F. Bliicher og den

yngste Frk. Krogh; han var utroelig munter og overgiven, da han

pludseligt efter Caffeen faldt om paa Sofaen og var død. [Livlæge]

Dahlerup har befrygtet denne Dødsmaade, da han ligesom Thorvald-

sen havde Forhærdelser i Hiertet. Arme Fædreland! Arme Venner!

Arme Konge! Du veed i fuldeste Udstrækning mine Anskuelser om

dette Tab, og at jeg anseer det for uerstatteligt. Du veed, hvilken

Ven jeg tabte i ham; den Art Venskab slutter jeg neppe mere med

Nogen. __ Omtrent i den Time, at denne Ulykke indtraf, igiensaae

jeg i Ribe efter 42 Aars Forløb min gamle 83aarige raske Tante

[Professorinde Hanssen, født Tetens], min ædle Moders udtrykte

Billede.

16. Sept.,

Vejle: Det har stødt Oxholm og mig, at Kongen ei

tog sig Tabet nær nok, og egentlig dømme Alle saaledes, men man

giør ham maaskee heri Uret. Han sagde igaar til Fru Hoppe: Naar

jeg ei som sædvanlig converserer Dem som min Dame ved Bordet,

saa maae De undskylde det med, at jeg er for preoccuperet over Tabet

af min Ven Tillisch. Dette Udtryk, fremsadt der, gielder mere end

Almindeligt i hans Mund. — Med Kronprindsen er det aldeles ved

det Gamle, hver Dag forskiellig. Med Prinds Friedrich er det rav

galt; han slaaer aldeles bagud i Følelsen af hans Uafhængighed og

souteneres af Moderen, medens han aldeles kaster sig overende med

Landgreven og Onderne, saa at Charlottenlund er en camp des Tar-

tares, hvor Landgreven mest tier, men dybt bedrøvet og nedbøiet.

Prindsen vil bort, og for den øieblikkelige Roes Skyld har Oxholm

faaet ham med Lindholm til Fredensborg; ogsaa vil han absolut have

Broderen bort før ham, da Han dog i Landgrevindens og Prindsens

Øine er Angiveren af det sande Forhold med Keiseren.

20. Sept.,

Boller: Jeg maa nu først begynde med den ikke be

hagelige Meddelelse, at Kongen ikke har tilladt mig at reise herfia,.

fordi — jeg skal føre ham over Lille-Belt; det Store skienker han

mig, saa at jeg kan reise fra Snoghøi d. 2den Oct. og saaledes være

hos Dig, min herlige Kone, d.

^ e med Formiddags Trainen. Kon

gens angivne Aar sag er af den Natur, at jeg maa ansee den som

et blot Paaskud, især da ogsaa der, ved den Leilighed, er et Damp

skib. Det er lykkedes mig ikkun at ærgre mig i

Time og løvrigt

at lee derover, som Alle giøre. Han har siden Tillisch s Død brugt

mig meget, men nu er ogsaa Alt omtrent afgiort, undtagen maaskee

Oversættelsen af en enkelt engelsk Depesche. Den Sygdom, at ville

beholde Alle omkring sig, maa nu ogsaa Prinds Christian af Glucks-

borg undgielde; han loe igaar Morges af mig, jeg iaftes af ham.

Sept.,

Boller: Gamle Stemann har tilskrevet Tillisch [F. F..

Tillisch afløste sin Broder som Kabinetssekretær], at han ei maa