![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
124
K O N G E N S A D J U T A N T
8. Avg.,
Wyk: Hertil kom vi iforgaars. Svaret [paa Sprogpeti
tionen] er for langt; aldeles kort og altsaa skarpere vilde man ikke
have det; men havde Storfyrstens [Constantins] Ankomst tilladt
mig, efter Aftale, at komme til Tillisch, saa skulde jeg bestemt have
faaet enkelte overflødige Ord ud. Svaret blev discuteret i Statsraad
paa Sorgenfrie om Aftenen, efter at Storfyrsten havde spiist der,
og da Kongen var tilbage fra Bernstorff; Kronprindsen var meget
monteret og gjorde et Spectakel om Constitution etc., hvorefter Ste-
mann bragte ham ordentlig til Taushed. — Paa Gravensteen skulde
jeg referere en vidtløftig Sag om Fregatterne, Marocco og Thor-
valdsens Sager fra Italien; jeg forelæste ham [Kongen] et Udkast,
jeg uopfordret havde giort, fordi det ilede; han forelæste derefter
et Udkast, han mig uafvidende havde giort, men tilføiede strax: Me
ningen er den samme, men bliver ved Deres Svar en fuldstændigere
og bedre, — og da jeg bad om hans Manuscript for at benytte en
kelte Udtryk deri, gav han mig det, men bad mig at bibeholde min
egen Stiil. Jeg kan saaledes intet Øieblik tvivle paa, at jeg er en
affaire de tête, men ikke de coeur, og Aarsagen hertil ligger snarere,
troer jeg, i Andet, end at den, som Du mener, ligger i Fødselen.
Jeg har et Navn indenfor Hoffet, som stundom; generer, og herpaa
havde jeg et saare comiskt Exempel: Den unge Prinds [Friedrich]
af Preussen (Prinds Carls Søn) var meget levende, videbegierlig og
interesserede sig for alt Søvæsen i en særdeles Grad; han kom in
cognito til Thee paa Sorgenfrie, da jeg havde Jour og naturligviis
holdt mig tilbage. Siddende ho,s Dronningen paa Sofaen spørger han
hende, hvem jeg var, og siger, at han ønskede at giøre mit Bekiendt-
skab; hun kalder mig derfor, staaer op og presenterer mig for ham;
han gaaer hen i Vinduet med mig og begynder en Conversation, som
[den preussiske Gesandt, Baron de] Schoultz fandt for lang, hvor
for han kom og afbrød den med at presentere Ahlefeld for ham; jeg
gik til næste Vindue, og et Øieblik efter kom Prindsen og begyndte
forfra. Dette giorde det uvilkaarlige snurrige Indtryk, at da Prind
sen var borte, kom Kongen og førte en lang Samtale med mig, en
Ting han naturligviis ellers aldrig giør i Salonen med Jouren, hvem
han jo har fra Morgen til Aften. Ved Afskeden fortalte Schoultz
mich weite und breites over min Anseelse i Berlin, da det var
Prindsen paalagt at søge mit Bekiendtskab. Denne Prinds forekom
mig at være Storfyrsten supérieur. — Saameget har jeg endnu aldrig
talt om mig selv og Hof jammerligheder som her, og jeg kunde til
visse ikke giøre det til nogen Dødelig uden til Dig, min elskede
Kone, til hvem jeg endog ikkun giør det, fordi jeg ikke vil have,
at Du skal troe mig aldeles godtroende eller uopmærksom for, hvad
der omgiver mig, og at det er et Hof jeg er ansat ved, men derimod
beder jeg Dig at være overbeviist om, at jeg under alle Omstændig
heder uforandret vedbliver at være ligegyldig herved, maaskee
endog i en høiere Grad end nogensinde forhen.
i j . Avg.,
Wyk: Din Fader kom her igaar i bedste Befindende