123 / 218
120
K O N G E N S A D J U T A N T
tes i Kiel mod Danmark, og den Mistro og Afsky, han bar til Her
tugen af Augustenborg, lagde han kendelig for Dagen. Han søgte,
saa vidt hans Stilling tillod, at ildne Kongen op til at staa fast i at
afværge Hertugens Planer, og havde han ikke følt, at han ogsaa
her paa Statspolitikens Omraade kunde tjene Danmark, havde han
næppe tjent for Adjutant samfulde otte Aar til Ende. Hans Stilling
tillod ham i saa Henseende meget, mere end ventet.
Som paa det nyspulede Skibsdæk fandt Zahrtmann hurtigt sik
kert Fodfæste paa de glatbonede Salsgulve. Her som der vandt hans
aabne Væsen, hans raske Fremtræden, hans vaagne Blik, hans knap
pe Svar ham Venner og Fortrolige. Alle kom til ham som den Mand,
paa hvem de fuldt ud kunde stole, hos hvem de fandt forstaaende og
indsigtsfuld Deltagelse i, hvad der laa dem paa Sinde. En sleben Hof
mand blev Sømanden, der havde Ry for en vis Uomgængelighed,
ikke; men han blev dem en vennesæl Omgangsfælle, en paalidelig
Raadgiver. Hvad de bragte til hans Viden i Lid paa hans Tavshed,
betroede han ingen anden — end sin Hustru, sikker som han var
paa, at ogsaa hun forstod at tie og ikke kunde svigte udvist Tillid.
Heraf skabtes den lange Række af udførlige Breve, hvori Zahrt
mann skildrede sin fraværende Hustru Livet ved Christian den Ot
tendes Hof i smaat og i stort. Om Vinteren i København havde han
hende om sig, og her var han kun een Adjutant af en halv Snes;
men paa alle sine Baderejser til Føhr valgte Kongen Zahrtmann til
sin Ledsager, og her var han den foretrukne af tre Adj utanter. Sær
ligt i Føhrbrevene kom da hans Adjutantvirke frem.
10. Ju li 1843,
Arkivet: Jeg er frisk og rask ankommet hertil
igaar Kl. 12 3/4 [fra Opholdet i Altona, hvorfra han med sine to
Døttre besøgte Moderen i Viborg 19. til 26. Maj], Jeg har siden
været i en saadan Activitet, at jeg ikke har havt Tid til at føle mig
alene. Dronningen opvartede jeg igaar [Søndag] i Dyrehaven, og
hun er meget tilfreds med min Rapport. Hos Kongen meldte jeg mig
idag; atter befalede han mig at arbejde i gamle [Admiral Michael]
Billes Projecter [se følgende Afsnit]. Idag skal jeg spise hos Enke
dronningen paa Fridrichsberg, imorgen hos Landgreven her i Sta
den; desværre reise vi snart.
16.
Juli,
Bregentved: Jeg har Jour og kan ikkun endnu under
rette Dig om, at Majestæterne ere ligesaa vel som min Ringhed.
Vi ere her i Sandhed hos en grand Seigneur [Greve A. W. Moltke],
Alle feirede som om vi hørte hjemme her, og Rococo er her Natur,
ikke Sammenskrabning.
19.
Juli,
Stege: Søndag Aften [16.] gaves der paa Bregentved
et særdeles smukt og heldigt Fyrværkeri, og Alt er der i Sandhed
stort, saaledes som det ikke kan tilveiebringes for Penge alene. Vi
have giort en meget smuk Tuur og vare iaftes paa det yndige Lise
lund [19. paa Klintholm, 20. Frokost paa Marienborg]. Her ere vi
bleven behageligen overraskede ved Kronprindsen, hvem vi dog igien
bliver quit, naar vi imorgen have spiist hos Claesens paa Corselitze.