AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T

men det er en høitidelig Vemod; hans Alder, lange Regjeringstid og

store Ulykke gave ham en stor moralsk Anseelse i Europa, der nu

er borte. Dette forbunden med hans gode Villie og ypperlige Hjerte

vil gjøre ham uforglemmelig baade i Historien og i Folkets H jer

ter, hvor han gjaldt og herskede gandske anderledes, end man af

Aviserne skulle troe,

ligesaameget blandt hans tydske som hans

danske Undersaatter.

Aften Kl. 6. — Imiddags Kl. i2 1/4 blev Kong Christian 8de ud-

raabt fra Balconen af hans Palais med stor Værdighed og Anstand

af [Gehejmestatsminister] Grev Otto Moltke og kom derefter selv

ud og hilsede saare bevæget og rørt paa Folket, der imodtog ham

med høi Jubel, mellem Mand og Mand med stor Rørelse. Jeg gik

hen for at vise Børnene denne Scene, den de ventelig ere bestemte

til oftere at opleve, og som jeg mener er lærerigt og gavnligt for

unge Gemytter. Vi tilhøre dog en tænkende ædel Nation, der ei let-

sindigen vender sig imod den opgaaende Soel. Da Grev M. sagde:

Længe leve Kong C. 8!, gave Etatsraad Kofoed af Høieste Ret

og jeg hinanden Haanden og sagde: Gud give ham Held og Vel

signelse i en Fremtid, som synes mørk! En mig ukjendt Olding

traadte til, lagde Haanden over vores og sagde: Ja Gud give det,

da han har villet, at jeg skulle opleve dette Øieblikl, — hvorved

han græd som et Barn og bragte os Begge dertil.

Kongen sov roligt til Kl. 2, da han vaagnede og spøgede med den

vaagende Kammertjener; han sov da atter ind og sagde, da han

vaagnede imorges: idag vil jeg blive liggende. Hans sidste Ord vare:

hvormange Graders Kulde er det ude? — Ventelig har han følt

Dødskulden, thi da [Livlægen] Fenger tog Armen under ham og

bad at maatte see til den spanske Flue, der igaar blev lagt ham paa

Brystet, sank Hovedet paa Siden, og han — var død!

Vor ny Konge har følt sig saa dybt rystet ved Efterretningen,

at han sank om paa sin Stol; hans hele Opførsel svarede aldeles

til hans ædle Hjerte og dannede Forstand. Han sagde alle Authori-

teterne, da de mødte hos ham, at han havde tabt ikke blot en Fader,

men hans ældste trofaste Ven. Dette var en Sandhed, thi salig Kon

gen paaskjønnede i høieste Grad vor nuværende Konges ædle Op

førsel imod Hertuginden [af Gliicksborg, skilt fra Prins Frederik

V II] under Skilsmisse Perioden; denne rørte ham, og han havde

uden Tvivl isinde at rapellere Prinds Fridrik til Sølvbryllupet i

næste Mai Maaned. — Enkedronningen er i høieste Grad værdig,

fattet, men troede længe ikke, at Kongen var død, da hans L ig alde

les skal see ud, som om han sov; ogsaa Prindsesse Carolina fattet,

men Prinds Ferdinand utrøstelig. Landgreven kastede sig hulkende

over Liget, og Landgrevinden sank paa Knæ derved. Portene have

været lukkede, og Alle ere tagne i Eed af Landgreven som Gouver-

neur, undtagen Marinen, der først bliver det imorgen. Dette ville

være en Besynderlighed, naar man ei vidste, at man kunde stole

paa Marinen uden at tage dens Eed.