AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T

1 1 9

mand, thi jeg er som De en fribaaren Dansk. De har i Formiddags

tilladt Dem i Kongens Forgemak at beskylde mig for Usandhed

[Meyer vilde paasige Z. at have brugt Navnet „Vombatten“ om

ham, hvad Z. afviste]. En saadan Forhaanelse har jeg aldrig endnu

taa.

t. nogetsteds, og jeg erklærer Dem herved, at jeg heller ikke vil

taale den her. Vel er jeg ikke stærkt skaaren for Tungebaandet,

men havde det ikke været i Kongens Huus, og havde De ikke været

iført Allerhøistsammes Uniform, skulde jeg givet Dem glimrende

Beviser for min Veltalenhed. Jeg giver Dem derfor Ledighed til at

giøre mig en Undskyldning for Deres Fremgangsmaade, hvis De

ikke regelmæssig hver tiende Dag herefter vil læse i mit Blad „F ly

veposten“ de Ord paa Erindringslisten: ADVARSEL . Idag er Hr.

Commandeur, KammerherreZAHRTMANNjourhavende Adjutant

hos Kongen.

Eduard Meyer.

24. Febr.:

Sorg over atsee det Haabskuffet, hvormed jeg igaar

fremstillede mig til Audience, og en, som man forsikkrer mig, ugrun

det Følelse af at være behandlet med Ringeagt fremkaldte en Skri

velse til Deres Høivelbaarenhed, som jeg idag maae ønske at err

holde tilbage. Ærbødigst

Eduard Meyer.

S. T. Høivelbaarne Herr Kammerherre Commandeur Zahrtmann.

Da Folkestemningen straks ved Christian den Ottendes Død

vendte sig bort fra at hædre hans Minde, fik Zahrtmann Lejlighed

til at vise, hvor nær og hvor kær han i sine otte Adjutantaar havde

faaet ham, og til skarpt at tage Afstand fra Mængdens Luner. Pro

fessor N. V. Dorph ønskede hans Vidnesbyrd om, at Kongen 1840

havde tilsagt ham at blive Chef for det kongelige Theater, og fik

nu følgende Svar fra Zahrtmann:

Under 16de Febr. har De tilstillet mig et Brev, hvori De forlan

ger, at jeg skal „give Sandheden sin Ret“ i en Meddelelse til Dem,

helst i Brevform. Dette Deres Ønske opfylder jeg herved, idet jeg

erklærer: Saafremt høisalig Kong Christian V III nogensinde har

lovet Dem nogetsomhelst Embede, en Ting hvorom jeg aldrig har

været vidende og hvorom De aldrig tidligere har udtalt Dem til

mig, saa kan Deres Brev af 16de Febr., i hvilket De skrivei, „at

De maae angre den Time, da De indlod Dem i noget Forhold til

Christian V I I I kun for at knuses under Magtens despotiske Villie ,

være mig et Beviis mere paa den høisalige Konges store Visdom,

i det han ikke betroede Dem noget Embede.

ærbødigst

Zahrtmann.

Amalienborg ved Castrum doloris. Februar 1848.

S. T. Hr. Professor Dorph.

Den danske Zahrtmann blev hans Kendingsnavn ved Hoffet.

Han bar det med Rette. Tidligt, vel mest gjennem sin Sviger

fader i Altona, fik han Øjnene aabnede for de Rænker, der spand-