AdmiralCCZahrtmann

V A G T S K I B S C H E F

1 1 3

allerede er expederet. De lærde Folk tabe dem saaledes i Grublerier

om imaginær Nøiagtighed, at de aldeles glemme, at Nytten af Nøi-

agtighed som Alt har sin Grændse i det practiske Liv, og at naar

de gaae over den, saa godtgjøre de ikkun, at du grand au ridicule il

n’y a qu’un pas! Det er egentlig sørgeligt, at Forstanden saaledes

kan forvilde sig paa unyttige Afveie og glemme Maalet: Nytten for

Menneskesamfundet. Et Brev fra Schumacher, der forsvarede et an

det fra Gauss, bragte mig nyligen til at takke Gud, som havde friet

mig fra at blive en Lærd.

Dec.:

Den kongelige Befaling om Landgrevens Paroler er i

Tingen selv den største Bagatel, men i Principet yderst sørgelig,

thi slige Principer føre til Ødelæggelse og. Opløsning; at sige: Ingen

maae gjøre en Ting, endskjønt den ikke er lovstridig, er Despotisme

i den værste Form, thi det er Magtens og ei Lovens Herredømme;

det begynder ved Paroler, men kan ende med — Ordonnancerne etc.

de fameuse mémoire [Pariseropstanden 1830]. Erindrer Du Cri-

minil ifjor hos os, der ansaae det for ondskabsfuld Bagvadskelse,

at (dig Befaling skulle være givet en Rømeling og hans Regiment,

og, dog var det sandt. For 10 Rbd. kunde Landgreven besørget Giød-

wad [Redaktør af Kiøbenhavnsposten] saaledes afpryglet ved to

Underofficerer, hvergang han skrev om Garnisonen, at han vel blev

kjcd heraf; er dette Princip end ei heller at rose, saa ville dog Alle

(Giødwad undtagen) være bedst tjent hermed, og Frederik den

Store lod det jo udøve en Dag med den Tilsætning, at Vedkom

mende maatte qvittere for Pryglene og bevidne, at de havde været

gode.

Dec. 1838:

Idag er det da endelig vor Brevvexlings gjen

sidige clôture for denne Gang. Jeg ligger nu aldeles færdig og salu

terer Kronborg endnu iaften for at kunne gaae Seil imorgen, i det

Seneste naar Dagen gryer. Nu er Visiterne forbi, i det Sneedorff,

Ølrik og Mazar have spiist en Slags sildig Frokost hos mig. Jeg

drikker ventelig iaften til guter Letzt Thee hos Sneedorff, hvorfra

jeg dog i alle Tilfælde gaaer tidligt ombord, for at jeg kan faae ud

sovet og ei skal komme træt og fatigueret til min Gamle.

I sine Breve aabnede Zahrtmann sit Hjerte for sin Hustru i alt,

hvad han trængte til at udtale. Til hende alene kunde han frit og

djervt fortrolig skrive, hvad han ej kunde skrive til nogen anden.

Her lagde han intet Baand paa sin hurtige og skarpe Opfattelse

af den smaalige Affældighed, hvori han saa Frederik den Sjettes

Kongetid ebbe ud, den daadløse Stilstand, hvormed den alderstegne

Landsfaders Død afventedes.

Den følgende Sommer 1839 tog Zahrtmann 2. Juni fire til seks

Maaneders Orlov til en Studierejse i England paa egen Bekostning.

Efter en Maaned i Altona gik han 7. Juli i Hamborg om Bord

paa Dampskibet James Watt, som 10. Juli landsatte ham i Leith.

Zahrtm ann