AdmiralCCZahrtmann

V A G T S K I B S C H E F

109

Lagerheim [Elias Baron von L., svensk Gesandt i København].

Han havde sagt mig, at naar jeg ønskede Tilladelse til at gaae iland

paa svenske Kysten for mine Opmaalingers Skyld, saa behøvede jeg

ei herom at gaae den officielle Vei, men ikkun at meddele ham, hvori

mine Ønsker bestod, da han saa strax skulle udvirke mig dem. Dette

gjorde jeg, men underrettede heldigvis Holsten herom, der nu til

skriver mig, at Lagerheim officielt har andraget det for Krabbe

[Carisius, dansk Udenrigsminister] og denne for Kongen, der der

over har ladet skrive til Schumacher, og at nu Admiralitetet skulle

gøre Indstilling herom. I dette Øieblik modtager jeg imidlertid et

Brev fra Lagerheim, der undskylder Svarets lange Udebliven, siger,

at han har skrevet til Stockholm og hverken nævner Krabbe eller

Konge; man har altsaa, som sædvanligen hos os, vrøvlet, og Lager

heim er uden Skyld, hvorved Sagen er bleven mig mere ligegyldig,

men imorges ærgrede den mig, og for at adsprede mig styrtede jeg

mig, efter at have skrevet til Holsten, ikke i Havet, men i Visiter.

Maj:

At der er skrevet til Schumacher, er mig paa ingen

Maade ubehageligt, især da han forlængst er au fait af mit Arbejde,

og jeg befrygter ei heller Tilladelsens Lorsinkelse, da Lagerheim

strax har skrevet. Ikkun i det første Øieblik kjedede al den Vrøvl mig,

især da jeg vel saae, at det kunne udlægges som Egenraadighed; jeg

har imidlertid Grund til at troe, at man siden ifjor har ophørt at

tage mig Alt ilde op.

8. Maj:

E i heller har jeg videre Tribulationer med den svenske

Sag, men et Brev fra Holsten idag viser mig, at endskjøndt hverken

han eller Rex fatter Sammenhængen, saa er dog Alt opgjort, saa at

ingen Ubehageligheder kan følge for mig.

26.

Maj,

Kl. 6 Søndag Eftermiddag: Min ædle elskede Kone.

Endnu førend Du naaer Hjemmet, er det en Trang for mit Hjerte

at tilsende Dig min inderligste Tak for al den ømme Kjerlighed, Du

overøste mig med under dette Dit Besøg. De fire Dage forekomme

mig som en yndig Drøm, jeg vidste ikke, at et saadant Tidsrum

kunde, uden al materiel Beskæftigelse, sysselsætte min Sjæl, svinde

hen paa en saadan Maade; mig synes, elskede Kone, at en ny Æra

daterer herfra i vor Kjerlighed og vor Lykke, og at vi aldrig i den

Grad have forstaaet hinanden, eller at vore Sjæle have vibreret med

den Samklang, som her var Tilfældet. Inderlig rørt takkede jeg paa

Veien ned til Stranden den gode Gud for al min Lykke og bad ham

med skjermende Haand at vaage over Dig, min Elskede, og vore

søde velsignede Børn, og i' den faste Overbeviisning, at denne min

Bøn vil være hørt, omfavnes I alle Tre paa det ømmeste af Din egen

Zahrtmann.

29 Maj:

Du veed iøvrigt, hvor langt jeg er fra at admirere hver

ken dette Selskab [Møde paa Skydebanen] eller dets Aand, aller

mindst nu da Slesvigerne ei ville give nogen Adresse til Kongen,

og da en blankhaget Dreng, Lieut. Fibiger af Ingenieur Corpset