AdmiralCCZahrtmann

i o

V A G T S K I B S C H E F

Død 1848 kom til at indtage den Plads, hvortil han var selvskreven,

som Danmarks første og utvivlsomt dygtigste Marineminister. E t

Vidnesbyrd om den Magt, Zahrtmann gjennem hele sit Sind og sin

Optræden udøvede paa sine Omgivelser, kom Drachmann til at give.

Z. havde i Nov. 1838 sin Familie to Dage over i Helsingør og var

i Land hos den, da hans ældste Datter blev pludseligt s y g h a n stolede

paa sin Skibslæge, ønskede ham tilkaldt, men en orkanagtig Storm af

NV. gjorde den ene Kilometer ind fra Skibet til en livsfarlig Strøm.

Ud kom Brevet fra Z., som stillede Lægen det frit at afvente Bedring

i Vejret; Baaden kunde ikke lægge til Siden af Skibet, men laa i en

Line under Agterspejlet. Drachmann betænkte sig ikke paa at opfylde

Z.s Ønske strax. I et Reb om Livet lod han sig fire fra Hækken ned i

Baaden; imod Stormen og igjennem Bølgekammene kryssedes ind

under Kronborg, Havnemolen fyldtes af Tilskuere til den farlige

Sejlas, og da Kragjolien laa ved Bolværk, diskuterede disse lunt

med Kvartermesteren, hvor det nok havde knebet værst.

Skibstjenestens Ensformighed brødes af det mylrende L iv i

den gæstfrie Sundby Helsingør, hvor Søofficererne var kærkomne

over alt, ved Skibsmæglernes og Proviantkøbmændenes staaende

Bord, ved Konsulernes Tafler, hos Toldkammerets med Penge, men

ikke med Arbejde rigt aflagte Embedsstand. Her mødte Zahrtmann

paa ny sin „ældste og nøieste Kamerat“ H. G. Sneedorff, hans Med

bejler fra Kadetskolen, der 1826 var traadt ud af Marinen med Ka-

pitaj nlieutenants Titel og sad som uskadelig Krystoldinspektør i

Helsingør; hans Hus blev et Hjemsted for Officererne fra Diana.

Ogsaa nødes godt af Gæstfriheden hos Marinelieutenant R. Asch-

lund, som paa denne Tid var bosat her. Saa ydede Diana sit bedste

til Gjengæld; jevnligt havde Chefen smaa Herremiddage, hvor

„Tractamentet stod paa Ærter og Krandsekage, Kokkens to forte’r “ ;

og en enkelt Gang gaves Bal paa Skibsdækket, hvortil Diana og dets

hele Mandskab smykkede sig en gala, hvidklædte Sluproere hentede

Gæsterne om Bord og alle morede sig af Hjertens Lyst, ikke mindst

Sømændene, naar Fruerne korsede sig over, at Mandfolk uden kvin

delig Hjælp kunde indrette alt saa hyggeligt og smukt. I sine Breve

til Hustruen skildrede Zahrtmann omhyggeligt Livet om Bord paa

Diana og dets Tilskikkelser.

24.

April:

Igaar celebrerede jeg mit Jubilæum [for første Ud

kommando til Schelden 1808] med Sneedorff, Aschlund og Oxholm

i største Munterhed; Kokken skildte sig meget godt ved Alt, inclu-

sive en Budding, og senere spillede vi en ligesaa lystig L ’hombre som

fordum ombord i Orlogsskibet Pultusk.

Maj:

Min elskede Elisabeth. Ogsaa mig er det en Nødvendig

hed at underholde mig jevnligen med Dig, naar vi ere adskilte, men

ingensinde mere end naar jeg efter en lille Modgang maae give mit

Hjerte Luft. Dette er indtruffet idag, og Aarsagen hertil har været